Minor traffic accident

Det er søndag morgen, min fridag og derhjemme venter Sarah, mens jeg afleverer ungerne i nursery. Klokken er 09.10, da jeg atter er hjemme igen. Det er præcist 2 timer efter, at jeg bakkede ud af garagen med 2 piger på bagsædet. Det har været to meget produktive timer, hvor jeg har nået følgende:

  1. Aflevere pigerne i breakfast klub i British Orchard Nursery
  2. Bakke ud af P-pladsen i P-huset
  3. Snitte en bil på vej ud af P-huset – min egen bil brugt som redskab
  4. Kørt hele vejen til Al Rashidiya Police Station midt i Sharjah trafikken
  5. Modtaget min dom
  6. Kørt hele vejen tilbage til Cedre Villas Silicon Oasis

Jeg er en oplevelse, erfaring og trafikbøde rigere.

I bilen havde jeg heldigvis god tid til at tænke over mine handlinger. Jeg har aldrig været på en politistation før og jeg havde aldrig forestillet mig, at skulle gå den tunge gang om af trapperne – som den kriminelle, jeg i denne situation følte mig. Heldigvis var det forudrettede par vældige flinke – hvilket nok skyldes, at jeg påtog mig skylden og at ulykken var et mindre uheld.

Mere nervøs var jeg for politiets udtalelse og bødes størrelse. Vi måtte pænt vente i kø, da vi ikke var de eneste biler, der havde oplevet en “minor car accident” i morgentrafikken.

Men der var ingen piskeslag eller fængselsstraf. Der var ikke engang en løftet pegefinger eller formanende ord om kvinder i trafikken. Det var blot en rød seddel, der stadfæstede, at jeg bar skylden for uheldet og at parret i den vinrøde Volkswagen gik fri. Således får jeg bøden og mærket i min kørselsdagbog. Daniel fik tilsendt rapporten og jeg er sikker på, at han blev meget glad for den SMS, der sekunderne efter tikkede ind på mobiltelefonen. Heldigvis for mig, var han på arbejde.

Heldigvis har jeg en meget sød, rar og forstående mand. Der elsker mig uanset, hvor mange bøder jeg kommer hjem med til samlingen.

Sarah var her…

I denne tid har jeg besøg af Sarah, der har rejst den lange vej fra sneen i Danmark til sandet i Dubai. Jeg har stor glæde af hendes selskab, for Sarah er altid fuld af liv og overskud. Hun er som et overflødighedshorn af løse tanker, sprøde idéer, store armbevægelser og en iver der overskygger alt. Hun er, med egne ord, et meget gult menneske, der kyler mange bolde op i luften. Dem hun ikke selv griber, rammer hende enten hårdt i hovedet eller falder på gulvet – hvis hun vel og mærke ikke smider dem efter andre.

Hun har boet på gæsteværelse onsdag-mandag, mens hun forberedte en workshop omkring personlig effektivitet i Insights og nu er hun rejst en smuttur til Bangladesh, hvor workshoppen afholdes. På fredag er hun atter tilbage i gæsteværelset hen over endnu en weekend.

Og mens jeg sad på arbejdet og tjente dagens løn hjem, så nød Sarah dagen hjemme i Silicon Oasis. Sammen med pigerne forberedte hun aftenens hårde workout-program og opdaterede mig undervejs med såkaldte appetizers. Efter aftensmaden blev min krop udfordret på styrke og balance. Jeg blev vredet rundt i stillinger, som jeg ikke vidste fandtes. Og mine ben syrer stadigt.

Først én aften med hård workout i haven under stjernerne, derefter én dags hvile – efterfulgt af endnu en workout under månens skær. Og mens Sarah ligger et benhårdt program for os, så sørger Anna for at motionere Emma.

Sarah og jeg har udnyttet tiden godt sammen. Vi har været på shoppetur i Dubai Antique Museum, nydt en frokost ved Dubai Creek, pruttet om prisen i Old Souk og trillet rundt i Zabeel Park fredag formiddag. Og nu er Sarah så i Bangladesh, de næste par dage. Heldigvis bliver jeg holdt godt opdateret på hendes fantastiske og spændende rejse.

Inden længe ses vi igen Sarah 🙂

Afslutningsvis skal I selvfølgelig have et valentins billeder.

Kærligheden længe leve!

Når det regner med babyer

Jeg har stået i denne situation tidligere, hvor alle mine veninder var gravide – og jeg hoppede selv med på bølgen. Ofte mødtes vi med vores struttende maver på diverse caféer og til brunches, mens vi talte om den spændende tid vi alle gik i møde, som enten førstegangs fødende eller som erfarene mødre. Det var faktisk umuligt at tale om noget som helst andet og jeg tænker, at de lykkelige ikke-gravide veninder blev lidt trætte af emnet. Situationen blev overdrevet romantiseret, for sådan er det at vente barn og det ved alle, der har prøvet det. Virkeligheden, har jeg senere fundet ud af, er ganske andeledes end drømmende – ikke dårligere, bare anderledes.

Nu står jeg her så igen. Denne gang midt i ørkenen. En stor del af min omgangskreds går rundt med struttende maver og glæder sig til at starte et nyt kapitel i deres liv. De drømmer søde drømme, mens de forbereder sig på lange vågne nætter. Nogen har prøvet det før, mens andre stadig romantiserer livet med småfolk. Snart ændres ALT. De glæder sig og det har de gode grunde til. Denne gang er jeg ikke gravid og det er jeg ganske tilfreds med. Forstå mig ret for jeg elsker de små runde kinder, men nøj hvor er det hårdt arbejde. Jeg glædes hver dag over den fremskridt jeg ser i mine tøser. Selvstændigheden vokser og det samme gør min frihed. Jeg har ingen planer om at starte forfra. Men jeg låner meget gerne en baby nu og da.

Det er tid til babybruser med gaveregn, cupcakes, romkugler og nybagte boller. Der er Dannebro og lyseblå vimpler. Der er struttende maver og jubel. Vi overrasker de vordende mødre ved poolen, mens de står i deres bikini og med håndklæde i armene. Vi lokker dem uvidende til kaffeslabberas, mens vi gemmer os i haven. Og vi råber af dem, når de kommer ud af døren, mens vi krydser fingrer for, at de ikke går i spontan fødsel.

Jeg glæder mig på deres vegne og jeg lytter til alle deres tanker. Mest af alt glædes jeg over at mødes i godt selskab og sludre med alle gæsterne. Vi netværker og danner nye relationer. Vi fejrer alle, at noget stort er på vej.

Efter sådan nogle dage ville jeg ønske, at jeg kunne tage flyveren hjem til Danmark og køre turen til Sæby, hvor Anna og Emmas fætter trygt venter i maven på min skønne svigerinde. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne se dig Maria og give dig en kæmpe krammer.

Vi er så småt begyndt at planlægge sommerferien og denne gang bliver den ekstra lang, så jeg kan nå at kramme alle mine venner og hele familien i Danmark.

Babyfive

Gratis glæder – del 3, Køkkenhave

Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.

Den mulighed har vi desværre ikke, så jeg nøjes med lange gå/løbe-ture og min medbragte stepbænk.

Jeg glædes derimod over vores gratis køkkenhave, som vi har fået stillet til rådighed. Jeg har været meget spændt på at følge udviklingen som begyndte med en håndfuld frø og to ivrige piger i november sidste år.

Anna og Emma har, uden den mindste koordinering, strøet frøene i alle retninger og jeg har været meget spændt på resultatet. Uden at vide, hvilke frø vi såede og hvorhenne, har det været en ren gætteleg. Vi har nysgerrigt fuldt havens udvikling og jeg har googlet mange billeder i håbet om at finde frem til grøntsagernes oprindelse. Lidt har det hjulpet og tid har det taget.

Normalt interesserer jeg mig slet ikke for hverken prydhaver eller de mere praktiske køkkenhaver, men fordi det blev tilbudt som en gratis glæde af Dubai Silicon Oasis Authority, så vurderede jeg, at det ville blive et fint lille projekt at dyrke sammen med pigerne. Umiddelbart virkede projektet nemt og overskueligt mens planterne voksede sig større. Til tider glemte jeg stedet, men mindede mig selv om, at jeg faktisk havde forpligtet mig til at komme forbi mindst én gang om ugen og derudover gøde haven med organisk gødning.

Det gik pludselig op for mig, at havearbejde faktisk kan være hård arbejde. Nogle dage efter mit sidste besøg, hvor planterne lå slatne på jorden og lignede resterne i vores køleskab var jeg tilbage igen. Heldigvis havde hele haven overlevet min manglende omsorg og voksede stædigt videre.

En enkelt gang måtte jeg dog pisse mit territorium af, da jeg lidt forbløffet opdagede, at noget havde opsat et lille hegn og sten omkring vores projekt.

Jeg medgiver, at det unægtelig ser pænere ud med det lille stakit, men som enhver anden principsag var jeg nødt til at fjerne det hele igen og erstatte det med de smukkeste muslingeskaller dekoreret af pigerne. Så fandt de alligevel anvendelse. Og jeg er sikker på, at det nok skal afholde folk fra i fremtiden at passe min have.

Og det virker! 🙂 I dag står haven helt og aldeles rodet med alle sine planter, der vokser hist og pist. Der er sikkert både ukrudt og udyr i grøntsagerne, men haven er ungernes mesterværk. Jeg ved stadig ikke præcist, hvad haven rummer af grøntsager og urter, men jeg bliver hele tiden klogere. Således har jeg nu høstet de første hvide radiser (Dem er der i øvrigt MANGE af). Jeg har desuden identificeret gulerødder, tomater og squash, der lige skal have et par måneder i jorden endnu inden de kan høstes. Indtil videre må jeg nøjes med radiser, rucola, koriander og spinat nok til resten af året.

Jeg har ingen anelse, hvad jeg skal stille op med min høst og jeg har nu opdaget, at findes grænser for, hvor mange ostemadder jeg kan spise.

Skal der iøvrigt sidde nogen derude med trang til radise, så er jeg den glade giver.

God dag

Gratis glæder – del 2, Wildlife Sanctuary

”Naturen” i Dubai har også mange gratis glæder at byde på, hvor kunstig den end måtte være, så er dyrelivet i hvert fald ægte nok. Især fuglene har gode vilkår, hvis blot vi bevæger os lidt uden for Dubais pulserende byliv. Selv langs de store 5-sporede motorveje kan vi komme helt tæt på de fugle, som vi hjemme i Danmark blot kender fra Zoo på aflukkede arealer. I Dubai ved Ras al Khor finder vi imidlertid Wildlife Sanctuary, hvor trækfugle kan få sig et velfortjent hvil, mens fugleinteresserede besøgende kan beskue og notere deres fund i deres små sorte notesbøger.

Især Flamingo Lake er populær og her kan vi se de store lyserøde fugle i alt deres pragt, mens de balancere på det ene ben. Vi knipser løs på vores kamera for at få de bedste billeder i skarp konkurrence med en busfuld Japanere, hvis selfie-stænger sætter blå mærker på de stakkels fugleelskende, der bare gerne vil have stilhed og streger i notesbøgerne. Heldigvis administreres udkigsposten af vagter, der på bedste vis får skubbet de emsige turister ud af døren igen – dog uden helt at undgå de lange selfie-stænger.

Alona og ungerne er også helt solgt, da det lykkedes dem at kapre en af de eftertragtede kikkerter. Og jeg forstår dem udemærket godt. Der er noget helt særligt ved disse feminine fugle, der tryllebinder os til stedet. En helt særlig oplevelse skal det i øvrigt være, at se flamingoerne ved fodringstid. Det sker ca. kl 15.30 om eftermiddagen – så det bestræber vi os på næste gang.

Og når vi nu er ved fugleliv og reservater, så vil jeg endnu engang anbefale Al Qudra Lake. Tag afsted med et tæppe og en god madpakke. Nyd stilheden ved Oasen og bliv til solnedgang. Det er endnu en gratis glæde som vi gerne deler med vores venner og familien fra Danmark.

dscn0117 dscn0118

Selv Bagel nyder muligheden for at blive luftet uden for vores vante græsgange. Her er intet græs, men til gengæld er der masser af vand at dyppe poterne i og fugleliv at betragte.

img_20161226_162608

Mit hjerte græder dog, når jeg ser, hvordan folk behandler dette unikke sted. Søerne flyder med plastikposer og der ligger tomme dåser og blinker i vandkanten. Det er da absolut intet skønt ved.

Så folkens, hvis I tager afsted til Al Qudra Lake, så tag venligst skraldet med jer hjem. Hvis vi ikke forstår at værne om naturen, hvor kunstig den end måtte være, så fortjener vi den ikke.

img_20161226_171050

img_20161226_165719 dscn0128

img_20161226_171001

Tag afsted og nyd det.

God fornøjelse

Gratis glæder – del 1, Sheikh Zayed Grand Mosque

dscn0169

Min erfaring siger mig, at ørkenenlivet kan være en dyr fornøjelse.

Jo, der er mange ting at foretage sig – især om vinteren, men det bliver hurtigt mindre fornøjeligt, når tegnebogen skal op af lommen. Heldigvis findes der også mange billige alternativer til dyre fredagsbrunch, forlystelsesparker, ørkenræs og operakoncerter. Flere steder kan du ganske gratis nyde Dubais forunderlige verden og det gør vi gerne i vores familie.

Hen over jul og nytår har vi haft stor glæde af besøg fra Danmark. Først ankom mormor, Bjarne og Onkel Martin, der efter deres hjemrejse blev erstattet af farmor, farfar og onkel Andreas (Der i øvrigt fortsat optager gæsteværelset). Henover ferien/weekenderne har der således været gode muligheder for at opleve de gratis glæder, således vores gæster kunne få bedre råd til souvenirs.

img_5237

Her kommer min liste (som bestemt ikke er hverken kronologisk eller fuldstændig) over gratis- og næsten gratis glæder i Dubai/Abu Dhabi. I må desværre få den over flere omgange.

Sheikh Zayed Grand Mosque i Abu Dhabi ligger næsten 1,5 times kørsel fra Dubai Silicon Oasis, men den er hele køreturen værd. Moskén er den største i De Forenede Arabiske Emirater og det har taget de blå mænd 11 år om at bygge den. Som et palads står det hvide vidunder med sine minareter og skinner om kap med solen. Jeg kan slet ikke få vejret, så smuk synes jeg den er. Og så er besøget ganske gratis 🙂 Vi var der i julen sammen med min familie fra Danmark, hvor vi kunne se hele herligheden i formiddagssolen og kom atter forbi ved nytår sammen med Daniels familie, hvor vi kunne beskue den samme herlighed i skæret fra månen.

dscn0162

dscn0168dscn0164

p1000112

Lige som jeg, var de alle ganske betaget af stedet. For de usømmelige klædte kvinder – os der kunne fremvise både nøgne skuldre og knæ – kunne vi låne både abayas og tørklæder til at dække de lokkende lokker. Vi missede desværre tourguiden kl. 11, men på bare strømmesokker kunne vi selv vandre rundt i eget tempo og bare suge til os af indtryk.

img_20170105_181024

Vi imponeres let af de store lysekroner, blomsterornamenter, marmorgulve og farvede gulvtæpper.

Her pakker vi alle vores fordommene omkring kultur/religion væk for en stund og nyder gæstefriheden samt tolerancen fra troende muslimer, der byder os velkommen i deres allerhelligste.

Billederne yder ikke moskén retfærdighed, men overgås dog let af dette nytårsbillede af min dejlige familie – tid med familien fra Danmark såvel som kernefamilien er nu engang den gratis glæde, som jeg værdsætter allermest i verdenen.

 

Kom jul, kom gaver

img_4001

Anna står og ser skeptisk på juletræet i stuen, der er samlet som et andet ikeamøbel, fuldstændigt blottet for enhver granduft. Men langsomt går det op for pigen, hvad dette vanvid går ud på. Hun mindes i svage glimt, hvordan hun sidste december hoppede rundt om et træ fyldt med pynt, der nærmest svævede henover bunke farverige julegaver – hvoraf én af dem indeholdt en fin rød cykel. Den 3 årige pige kender godt næste skridt og det var et nærmest hjerteskærende øjeblik, da jeg måtte fortælle hende, at julen var mange nætter væk. Træet stod nøgent i stuen i 4 dage inden weekend endelig bankede på og vi i fællesskab kunne klæde det på med guirlander, glimmer, flag, hjemmeklippet krammerhuse samt plastikkugler, der matcher plastik træet. Det bliver en plastisk fantastisk jul. Med julemusik i højtalerne og lametta i hele stuen sneg julestemningen sig ind i hjemmet.

img_3988

img_4011

Efter at juletræet var fint pyntet med alt, hvad der ikke er lavet i glas, gik der gang i pebernødeproduktionen. Anna ville bage kage til julemanden og hun trillede ivrigt pebernødderne til passende størrelse. Da Emma’s nødder blev alt for kantet efter Annas smag, fik de ligeledes en omgang kærlighed. Mens Emma havde travlt med at fortære dejen, havde Anna travlt med at trille. Alt i alt et passende samarbejde.

img_4003

Huset duftede pludselig lidt mere af jul og en god portion af de nybagte pebernøder blev nydt i samme hastighed som de nedkølede. Dog fik Anna en håndfuld med ind til juletræet, hvorefter de meget nøjsom blev fordelt rundt i diverse krammerhuse og flettede julehjerter. Julemanden skulle selvfølglig have sin andel af pebernødder.

img_4008 img_4010

Hurtigt gik det dog op for pigen, at lillesøster listede sig bagom og tog af julemandens godter. En sådan kriminalitet går ikke uset hen og Anna var rasende. Emma blev derfor idømt timeout på en stol, hvor hun pænt måtte sidde og vente på igen at få tilladelse til at rejse sig. Anna var hård, men retfærdig.

img_4020 img_4022

img_4027

Resten af pebernødderne blev derefter lagt i kagedåsen, mens en lille håndfuld blev gemt, så Anna kunne tage dem med til julemanden næste dag, hvor programmet stod på Nordic Christmas Party.

img_4043

Lørdag skulle vi, lige som sidste år, hente julelækkerier bestilt og afsendt fra Danmark. Vi hentede flæskesteg, medisterpølse og klejner. Der var desuden masser af lakrids og ikke mindst 6 pakker pålægschokolade. Der er så meget vi slet ikke vidste, at vi ville komme til at savne fra Danmark.

img_4086

img_4093 img_4089

Vi fik et par timer til at gå med hoppeborg, ansigtsmaling og leg med ynglings-Becca. Der var danske frikadeller og hotdogs. Der var juletræ og julemusik. Der var julemand og småkager. Der var selvfølgelig også gaver fra julemanden og pigerne var lykkelige for deres sager.

img_4077

Emma fik en lille oppustelig pool, mens Anna og Christine fik hørebøffer. Anna var SÅ glad for sine røde ørebøffer, at hun slet ikke ville have dem af under aftensmaden. Og mens pigen lyttede til Rasmus Klump, kunne resten af familien nyde stilheden.

img_4095

Det har endnu engang været en helt fantastisk weekend, hvor vi har nydt Dubais vintervejr. Jeg var bange for, at julen ikke ville komme til ørkenstaten, men jeg mærker, hvordan julen lige så stille kryber ind under huden på mig.

God aften derude.

Ulla Terkelsen, Dubai

img_3933

Alt netværk, personligt såvel som fagligt, har stor betydning uanset, hvor du befinder dig i verdenen – Det er ihvertfald min erfaring. I Danmark var JCI (Junior Chamber International) en stor del af mig og min identitet. I fem år engagerede jeg mig i JCI netværket med blandt andet tre års bestyrelsesarbejde. Efter to år blev jeg valgt som lokalformand i JCI Aalborghus på et tidspunkt, hvor Anna endnu var meget lille og Emma undervejs. Det var nogle hårde, men vanvittige gode år, hvor jeg lærte mange nye spændende mennesker at kende.

img_3967

Jeg blev udfordret fagligt, men i høj grad også personligt. Jeg rendte til et hav af planlægningsmøder, kurser, afdelingsmøder, fester, kongresser og arrangerede årets ungeerhvervsleder, sammen med mange andre engagerede medlemmer af netværket. Da jeg flyttede til Dubai holdt jeg i første omgang fast i mit JCI medlemsskab, fast besluttet på at overføre mit medlemsskab til JCI Dubai. Desværre viste det sig hurtigt, at denne afdeling ikke længere eksisterer, da folk naturligt kommer og går. Efter blot et par måneder blev jeg til min store glæde kontaktet af andre JCI verdensmedlemmer, der lige som jeg var havnet i Dubai. De inviterede mig med i et projekt om at genåbne afdelingen i Dubai. Desværre skete der ikke mere på den front. Jeg meldte mig ud af JCI Aalborghus og lukkede dermed et 5-årige kapitel. Jeg besluttede mig for at se fremad og afprøve nye netværksformer. Og jeg har fundet det jeg søgte. Lige her 🙂

Danish Business Women Dubai er den helt rigtige erstatning for JCI. Det er her jeg mødes med alle de andre danske kvinder til en fantastisk hyggelig aften. Og jeg går aldrig skuffet fra et arrangement. I går kom jeg således glad hjem fra en aften i selskab med Ulla Terkelsen.

Desværre endte vi nede på bagerste række, da vi snøvlede ind som de sidste i salen. Og deroppe på scenen i en rød lænestol sad glade Ulla med en rød mikron i hånden i en lige så rød jakke.

img_3942

Hun så lidt lille ud på afstand og jeg var derfor fast besluttet på at få et billede lidt tættere på damen i den røde jakke. I pausen bevægede jeg mig langsomt nærmere.

img_3935

Og jeg listede mig endnu tættere på…

img_3936

Og jeg kom helt tæt på…

img_3937

Tilsidst kunne jeg ikke rigtigt komme tættere på, men det gjorde ikke så meget. Jeg fik et udemærket billede.

img_3931

Og Ulla Terkelsen var så venlig at bøje knæene let, så højdeforskellen på et par små centimeter blev udlignet en smule.

Jeg elsker simpelthen Ulla Terkelsen for hendes fantastiske eventyrlyst, varme og humor. Denne aften mindede mig om, hvorfor vi valgte at rykke teltpælene op og rejste ned i ørkenen. Jeg savner vennerne og familien, men ville forevigt sparke mig selv bagi, hvis ikke vi havde sagt ja til eventyret. Og så vil jeg slutte af med et udemærket citat fra denne aften udtalt af Ulla Terkelsen selv:

Jeg holder endnu mere af Danmark, når jeg kun er der engangimellem

I dag er jeg en glad lille julegris 🙂

Al Habtoor Polo Club – The Regis Brunch

img_3794

Det er nu anden gang, at vi befinder os på Al Habtoor Polo Resort. Første gang var for blot nogle uger siden, hvor vi var med til åbningen af den nye Polo Club sammen med ungerne. Dengang var der hoppeborg, slik og pony ridning, hvilket hittede stort hos de små.

Men denne fredag dristede vi os til at bestille bord til polo klubbens første afholdte brunch – En jomfru-brunch så at sige.

”I love it!”

Well, der var et par startproblemer, hvor personalet blev udfordret med logistik og tetris, men efter lidt instruktioner fra flere managers gik alting pludselig lidt hurtigere.

img_3814

img_3849 img_3853

Vi var endnu engang afsted i godt selskab og mens vores piger styrede slagets gang (og alle de andre børn) i legerummet, så kunne forældrene overvære en polokamp fra terrassen under brunchen. Jeg kender ikke til spillereglerne og jeg gjorde ej hellere den store indsats for at sætte mig ind i dem, men for mig lignede det mest af alt hockey på hest og jeg morede mig kostelig. Jeg beundrede dog hestene med deres ryttere.

img_3828 img_3830

Selve brunchen var overdådig som altid og der manglede ikke noget. Vi kunne frit gå ombord i en overvældende buffet med forretter, hovedretter, grillstation og selvfølgelig et stort dessertbord med små lækre og meget syndige kager.

På bordene var der parfumeprøver til alle og fine plastik-roser pøsset ind i selvsamme dufte.

img_3840

Jo, jo. Vi var magelige og scenen var som klippet ud af filmen “Pretty Woman”, de samme store hatte gik ihvertfald igen.

img_3821

Jeg vil lade billederne tale for sig selv, da jeg blot ville vise nogen af fordelene ved vintertiden i Dubai, hvor vi atter kan bevæge os udenfor døren. Dette er bare ét eksempel på, hvor meget jeg værdsætter de muligheder som vores eventyr i Dubai har givet os.

Jeg glæder mig allerede til næste brunch, men først skal jeg lige sige hej til Ulla Terkelsen 😉

Aldrig så jeg så dejlig et frø…

img_3577

Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med. I år går vi all in på julepynt og håber på denne måde at narre vores hjerner til at komme i julestemning. Af samme årsag tror jeg, at vi lørdag formiddag havnede til årets første Christmas Fair i Dubai Polo & Equestrian Club, hvor Expat Woman stod for at arrangere en familiedag, hvor julemusikken fik fuld gas i højtalerne.

 

img_3502 img_3498

Der var desuden juletræ, julenisser og flere aktiviteter for børnene. Og så var der et væld af boder, som der jo altid er ved sådanne arrangementer. Vi var endnu engang i godt selskab og Anna havde som altid, glædet sig til at lege med “good-friend-Becca”. Klokken 13.15 måtte vi dog overgive os til varmen og tog bilen hjem igen.

img_3494 img_3496

Efter en sådan dag kunne vi nemt have lagt os på sofaen derhjemme og tændt fjernsynet, men vi havde endnu et arrangement på programmet. Lørdag eftermiddag 16.00-18.00 var der åbningsarrangement på DSO’s nye initiativ med en Community Farm.

img_3522

Vi har nu fået vores helt egen køkkenhave – Lot nr. 33. Pigerne og jeg var taget alene afsted bevæbnet med små lyserøde skovle. Der blev uddelt små frøposer og enkelte planter, som vi sammen fik kastet i jorden. Det var dejligt at se, hvordan Anna og Emma samarbejdede om projektet. Anna såede og plantede, mens Emma gravede og høstede. Det er bestemt ikke uden spænding, at jeg ser frem til resultatet af vores hårde arbejde.

img_3561

img_3529 img_3553

img_3564

Poserne med frø var hurtige væk og Anna kom stolt over til mig med de tomme poser efter, at hun skønsmæssigt havde spredt samtlige frø på hele jordloddet. Emma kom samtidig stolt over med de sørgelige rester af de planter, som hun havde hævet op af jorden efter, at vi havde proppet dem ned i de huller som Anna havde gravet. Jeg er ikke længere sikker på, hvad vi helt præcist har sået eller hvorhenne. Det er dybest set også lige meget, for det er et familieprojekt og jeg glæder mig til at vise pigerne, hvordan grøntsager bliver til.

img_3545

Efter et godt bad og lidt aftensmad var pigerne nemme at putte til aften. Sikke en weekend.