Fredagsbrunch, ja-tak


Et koncept, som vi virkelig har taget til os her i Dubai er fredagsbrunchen. Mange hoteller og restauranter tilbyder en overdådig buffet i alle prisklasser fredag eftermiddag. Temaet for hver enkelte brunch varierer fra de klassiske buffeter med internationale retter til mere specialiserede menuer for feinschmeckere. Det er i virkeligheden first class Dubai problem at vælge mellem de mange fredagstilbud. Der er de børnevenlige brunches, luksus-brunches, budget-brunches, entertainer brunches (altså dem med to-for-én tilbud), der er picnic brunches, polo-brunches, Brunch Cruise og mange, mange flere slags.

(mere…)

Art Dubai 2017

Inden jeg fik arbejde tænkte jeg meget på muligheden for at arbejde som frivillig. Det er god karma og noget mange kvinder gør en dyd ud af her i Dubai. Jeg søgte på nettet efter mulighederne og fandt hurtigt frem til et meget begrænset udvalg af områder, hvor frivillige lystigt kunne kaste sig over arbejdet. Der er tilsyneladende en særligt stort behov for ekstra hænder, når det gælder efterladte husdyr og børn med særlige behov. Jeg elsker både børn og dyr, men føler alligevel, at mit behov bliver mere end rigeligt dækket i løbet af hverdagene.

(mere…)

Sandkassehygge

Når ens egen bil er på værkstedet og manden stikker af med sin en fredag morgen for at snorkle ved Snoopy Island, så efterlader det en lettere desperat mor alene hjemme med intet andet end to rastløse børn, der kræver udelt opmærksomhed og eventyr. Temperaturen er stigende og sommerheden i ørkenstaten lister stille tættere på. Det er ved at være sidste chance for udendørsaktiviteter og uden en bil må picnicen jo foregå på legepladsen på den anden side af havemuren.

(mere…)

Minor traffic accident

Det er søndag morgen, min fridag og derhjemme venter Sarah, mens jeg afleverer ungerne i nursery. Klokken er 09.10, da jeg atter er hjemme igen. Det er præcist 2 timer efter, at jeg bakkede ud af garagen med 2 piger på bagsædet. Det har været to meget produktive timer, hvor jeg har nået følgende:

  1. Aflevere pigerne i breakfast klub i British Orchard Nursery
  2. Bakke ud af P-pladsen i P-huset
  3. Snitte en bil på vej ud af P-huset – min egen bil brugt som redskab
  4. Kørt hele vejen til Al Rashidiya Police Station midt i Sharjah trafikken
  5. Modtaget min dom
  6. Kørt hele vejen tilbage til Cedre Villas Silicon Oasis

Jeg er en oplevelse, erfaring og trafikbøde rigere.

I bilen havde jeg heldigvis god tid til at tænke over mine handlinger. Jeg har aldrig været på en politistation før og jeg havde aldrig forestillet mig, at skulle gå den tunge gang om af trapperne – som den kriminelle, jeg i denne situation følte mig. Heldigvis var det forudrettede par vældige flinke – hvilket nok skyldes, at jeg påtog mig skylden og at ulykken var et mindre uheld.

Mere nervøs var jeg for politiets udtalelse og bødes størrelse. Vi måtte pænt vente i kø, da vi ikke var de eneste biler, der havde oplevet en “minor car accident” i morgentrafikken.

Men der var ingen piskeslag eller fængselsstraf. Der var ikke engang en løftet pegefinger eller formanende ord om kvinder i trafikken. Det var blot en rød seddel, der stadfæstede, at jeg bar skylden for uheldet og at parret i den vinrøde Volkswagen gik fri. Således får jeg bøden og mærket i min kørselsdagbog. Daniel fik tilsendt rapporten og jeg er sikker på, at han blev meget glad for den SMS, der sekunderne efter tikkede ind på mobiltelefonen. Heldigvis for mig, var han på arbejde.

Heldigvis har jeg en meget sød, rar og forstående mand. Der elsker mig uanset, hvor mange bøder jeg kommer hjem med til samlingen.

Sarah var her…

I denne tid har jeg besøg af Sarah, der har rejst den lange vej fra sneen i Danmark til sandet i Dubai. Jeg har stor glæde af hendes selskab, for Sarah er altid fuld af liv og overskud. Hun er som et overflødighedshorn af løse tanker, sprøde idéer, store armbevægelser og en iver der overskygger alt. Hun er, med egne ord, et meget gult menneske, der kyler mange bolde op i luften. Dem hun ikke selv griber, rammer hende enten hårdt i hovedet eller falder på gulvet – hvis hun vel og mærke ikke smider dem efter andre.

Hun har boet på gæsteværelse onsdag-mandag, mens hun forberedte en workshop omkring personlig effektivitet i Insights og nu er hun rejst en smuttur til Bangladesh, hvor workshoppen afholdes. På fredag er hun atter tilbage i gæsteværelset hen over endnu en weekend.

Og mens jeg sad på arbejdet og tjente dagens løn hjem, så nød Sarah dagen hjemme i Silicon Oasis. Sammen med pigerne forberedte hun aftenens hårde workout-program og opdaterede mig undervejs med såkaldte appetizers. Efter aftensmaden blev min krop udfordret på styrke og balance. Jeg blev vredet rundt i stillinger, som jeg ikke vidste fandtes. Og mine ben syrer stadigt.

Først én aften med hård workout i haven under stjernerne, derefter én dags hvile – efterfulgt af endnu en workout under månens skær. Og mens Sarah ligger et benhårdt program for os, så sørger Anna for at motionere Emma.

Sarah og jeg har udnyttet tiden godt sammen. Vi har været på shoppetur i Dubai Antique Museum, nydt en frokost ved Dubai Creek, pruttet om prisen i Old Souk og trillet rundt i Zabeel Park fredag formiddag. Og nu er Sarah så i Bangladesh, de næste par dage. Heldigvis bliver jeg holdt godt opdateret på hendes fantastiske og spændende rejse.

Inden længe ses vi igen Sarah 🙂

Afslutningsvis skal I selvfølgelig have et valentins billeder.

Kærligheden længe leve!

Når det regner med babyer

Jeg har stået i denne situation tidligere, hvor alle mine veninder var gravide – og jeg hoppede selv med på bølgen. Ofte mødtes vi med vores struttende maver på diverse caféer og til brunches, mens vi talte om den spændende tid vi alle gik i møde, som enten førstegangs fødende eller som erfarene mødre. Det var faktisk umuligt at tale om noget som helst andet og jeg tænker, at de lykkelige ikke-gravide veninder blev lidt trætte af emnet. Situationen blev overdrevet romantiseret, for sådan er det at vente barn og det ved alle, der har prøvet det. Virkeligheden, har jeg senere fundet ud af, er ganske andeledes end drømmende – ikke dårligere, bare anderledes.

Nu står jeg her så igen. Denne gang midt i ørkenen. En stor del af min omgangskreds går rundt med struttende maver og glæder sig til at starte et nyt kapitel i deres liv. De drømmer søde drømme, mens de forbereder sig på lange vågne nætter. Nogen har prøvet det før, mens andre stadig romantiserer livet med småfolk. Snart ændres ALT. De glæder sig og det har de gode grunde til. Denne gang er jeg ikke gravid og det er jeg ganske tilfreds med. Forstå mig ret for jeg elsker de små runde kinder, men nøj hvor er det hårdt arbejde. Jeg glædes hver dag over den fremskridt jeg ser i mine tøser. Selvstændigheden vokser og det samme gør min frihed. Jeg har ingen planer om at starte forfra. Men jeg låner meget gerne en baby nu og da.

Det er tid til babybruser med gaveregn, cupcakes, romkugler og nybagte boller. Der er Dannebro og lyseblå vimpler. Der er struttende maver og jubel. Vi overrasker de vordende mødre ved poolen, mens de står i deres bikini og med håndklæde i armene. Vi lokker dem uvidende til kaffeslabberas, mens vi gemmer os i haven. Og vi råber af dem, når de kommer ud af døren, mens vi krydser fingrer for, at de ikke går i spontan fødsel.

Jeg glæder mig på deres vegne og jeg lytter til alle deres tanker. Mest af alt glædes jeg over at mødes i godt selskab og sludre med alle gæsterne. Vi netværker og danner nye relationer. Vi fejrer alle, at noget stort er på vej.

Efter sådan nogle dage ville jeg ønske, at jeg kunne tage flyveren hjem til Danmark og køre turen til Sæby, hvor Anna og Emmas fætter trygt venter i maven på min skønne svigerinde. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne se dig Maria og give dig en kæmpe krammer.

Vi er så småt begyndt at planlægge sommerferien og denne gang bliver den ekstra lang, så jeg kan nå at kramme alle mine venner og hele familien i Danmark.

Babyfive

Gratis glæder – del 3, Køkkenhave

Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.

Den mulighed har vi desværre ikke, så jeg nøjes med lange gå/løbe-ture og min medbragte stepbænk.

Jeg glædes derimod over vores gratis køkkenhave, som vi har fået stillet til rådighed. Jeg har været meget spændt på at følge udviklingen som begyndte med en håndfuld frø og to ivrige piger i november sidste år.

Anna og Emma har, uden den mindste koordinering, strøet frøene i alle retninger og jeg har været meget spændt på resultatet. Uden at vide, hvilke frø vi såede og hvorhenne, har det været en ren gætteleg. Vi har nysgerrigt fuldt havens udvikling og jeg har googlet mange billeder i håbet om at finde frem til grøntsagernes oprindelse. Lidt har det hjulpet og tid har det taget.

Normalt interesserer jeg mig slet ikke for hverken prydhaver eller de mere praktiske køkkenhaver, men fordi det blev tilbudt som en gratis glæde af Dubai Silicon Oasis Authority, så vurderede jeg, at det ville blive et fint lille projekt at dyrke sammen med pigerne. Umiddelbart virkede projektet nemt og overskueligt mens planterne voksede sig større. Til tider glemte jeg stedet, men mindede mig selv om, at jeg faktisk havde forpligtet mig til at komme forbi mindst én gang om ugen og derudover gøde haven med organisk gødning.

Det gik pludselig op for mig, at havearbejde faktisk kan være hård arbejde. Nogle dage efter mit sidste besøg, hvor planterne lå slatne på jorden og lignede resterne i vores køleskab var jeg tilbage igen. Heldigvis havde hele haven overlevet min manglende omsorg og voksede stædigt videre.

En enkelt gang måtte jeg dog pisse mit territorium af, da jeg lidt forbløffet opdagede, at noget havde opsat et lille hegn og sten omkring vores projekt.

Jeg medgiver, at det unægtelig ser pænere ud med det lille stakit, men som enhver anden principsag var jeg nødt til at fjerne det hele igen og erstatte det med de smukkeste muslingeskaller dekoreret af pigerne. Så fandt de alligevel anvendelse. Og jeg er sikker på, at det nok skal afholde folk fra i fremtiden at passe min have.

Og det virker! 🙂 I dag står haven helt og aldeles rodet med alle sine planter, der vokser hist og pist. Der er sikkert både ukrudt og udyr i grøntsagerne, men haven er ungernes mesterværk. Jeg ved stadig ikke præcist, hvad haven rummer af grøntsager og urter, men jeg bliver hele tiden klogere. Således har jeg nu høstet de første hvide radiser (Dem er der i øvrigt MANGE af). Jeg har desuden identificeret gulerødder, tomater og squash, der lige skal have et par måneder i jorden endnu inden de kan høstes. Indtil videre må jeg nøjes med radiser, rucola, koriander og spinat nok til resten af året.

Jeg har ingen anelse, hvad jeg skal stille op med min høst og jeg har nu opdaget, at findes grænser for, hvor mange ostemadder jeg kan spise.

Skal der iøvrigt sidde nogen derude med trang til radise, så er jeg den glade giver.

God dag