Måned: april 2016

Fisk i sæby

IMG_0223

2 uger er fløjet afsted hurtigere end et fly nogensiden har fragtet os til Danmark. Vi har nydt det dejlige selskab fra venner samt familie omend vi ikke har nydt den regnfulde og meget kolde april. Det har været svært at prioritere mellem venner og famile, der alle bare gerne vil hilse på familien fra Dubai. Der er så mange at besøge og så lidt tid i Danmark. Jeg sidder nu med en lille knude af dårlig samvittighed i maven. På trods af knudens lille størrelse, så fylder den så uendeligt meget. 2 uger virkede engang som så lang tid og nu hvor tiden er gået, så er 2 uger slet ikke nok. Sommerhuset, som vi har lånt, har gjort opholdet meget nemmere og mere afslappet. Vi har haft vores egen base i Danmark og det var den rigtigte beslutning. Nu må vi spare sammen til vores helt eget og private sommerhus, så vi i fremtiden kan komme rigtig “hjem” til Danmark.

(mere…)

Og sådan mødte vi Dagmar

IMG_0159

Jeg har glædet mig vanvittigt meget til vores første hjemrejse til Danmark. Især har jeg glædet mig til at møde Dagmar, der er det nyeste skud på stammen hos familie Steenberg. Line er min dejlige og meget savnede veninde, der i øvrigt også har boet i Dubai for en del år siden. For 3 år siden stod jeg fadder til hendes søn Bertrams barnedåb og vi mødes jævnligt til konfekt-trilledag, nytårsaften og brætspilsaftener. Jeg savner Lines afslappet tilgang til livet og hendes drillende blink i øjet, som altid forvirrer mig.

(mere…)

Langt mod nord

IMG_0180

Anna står på sin stol med armene løftet højt op i luften for at gøre sig ekstra lang:

Så stor er jeg nu mor!

Emma står nede på gulvet og kigger beundrende op på sin storesøster mens hun jubler henrykt. Anna er i sandhed en stor pige, der lige har fejret sin 3 års fødselsdag. Samtidigt konstaterer hun, at Emma blot er en lille pige, der slet ikke er stor nok til at tegne med tuscher. Mor og Anna har gang i en længere diskussion efter fundet af en pose tuscher, som længe har ligget bagerst i legeskabet – godt gemt af vejen. På tåspidser og med armene hævet over hovedet lykkes det Anna at overbevise mor om, at hun nu kan tegne inden for papirets fire sider og slet, slet ikke tegner på bordet mere.

(mere…)

Spring break

IMG_6093

Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.

(mere…)