Måned: oktober 2016

Efter et år i ørkenen

12193819_10153726612629696_4433715925012447426_n

Jeg blev i dag mindet om, at det nu er et år siden, at jeg tog ungerne og ca 5 stk håndbagage for meget med om bord på flyvemaskinen til Dubai, hvor Daniel ventede spændt på os. Det var med flere knuder i maven, at jeg tog afsked med alt det kendte i Danmark og sommerfuglene var forlængst jaget derhen, hvor de ikke længere kunne finde tilbage. Det var så sindsygt grænseoverskridende, at tage den lange rejse alene uden hjælp til to små børn, der i øvrigt aldrig havde været ombord på et fly. Forinden havde jeg boet alene med Anna og Emma i et sommerhus, mens alle vores egendele sejlede rundt på oceanet i en stor container. Daniel var taget i forvejen for at påbegynde visa processen, der skulle bane vejen til opholdstilladelse, bank og ikke mindst checkbogen. Jeg græd meget i den periode – forvirret, spændt, ensom og meget træt. Jeg nåede at fortryde vores beslutning mindst 1000 gange.

(mere…)

I Silicon Oasis har jeg hjemme

Måske du er havnet på denne side ved et tilfælde i din søgen efter information omkring boligmarkedet i Dubai. Måske du besøger siden for 20. gang og nu til din store forbløffelse opdager, at der er kommet et nyt blogindlæg. Begge dele er en mulighed 🙂 Denne gang omhandler det hjemmet, vores hjem naturligvis.

(mere…)

Klar, parat, skolestart… snart

img_3245

Jeg blev fornyeligt interviewet til Danish Business Women Dubai’s nyhedsbrev. I den forbindelse fik jeg spørgsmålet:

Hvad ville du ønske, at du havde vidst inden du startede en karriere i Dubai?

Min research begyndte i Danmark allerede et halvt år inden vi rejste, mens jeg stadig gik hjemme på barsel og havde god tid ved computeren. Jeg drak spandevis af kaffe med kvinder, der havde boet og arbejdet i Dubai. Jeg hørte DR’s podcast serie om Dubais Danske Damer. Jeg søgte medlemsskab og inspiration på diverse facebooksider. Jeg søgte på nettet og i netværket. Jeg lånte bøger og så TV udsendelser. Jeg var kort sagt godt forberedt på det meste. Jeg var forberedt på, at det ville blive svært at finde et godt job, til en god løn uden at skulle arbejde 50 timer om ugen. Jeg var forberedt på de trafikale udfordringer til og fra arbejde. Jeg var forberedt på den tid det ville tage at integrere pigerne i nursery (hvilket i øvrigt gik overraskende hurtigt og nemt).

(mere…)