Kategori: Børn

Nytår og refleksioner om året der gik

Godt nytår fra Dubai! Må 2019 blive et uforglemmeligt og helt igennem fantastisk år!

For os var 2018 et år, hvor vi alle blev endnu et år ældre – heldigvis. Og selvom 2018 bød på mange spændende oplevelser, rejser, familieforøgelse (kat) og nyt job, så var det ligeledes et år med mange usikkerheder og det år, hvor vi måtte tage afsked med flere venner, der forlod Dubai for at rejse hjem til Danmark.

Jeg håber inderligt, at 2019 ligeledes vil byde på mange nye oplevelser og rejser, men med meget mindre drama og spænding, tak.

(mere…)

Global Village, jorden rundt på 180 minutter

Julepynten bliver atter pakket ned i de samme kasser, som det for blot en måned siden blev pakket ud af. Det var så den jul!

Mens der kommer stadigt mere plads i stuen og mere lys ind af vinduet, hvor juletræet før stod og fyldte, føles det som en lettelse at få rydde op i krogene. Nu tænker jeg tilbage på nogle gode juledage sammen med familien, der er rejst tilbage til Danmark for at fejre nytår.

(mere…)

Det kimer nu til julefest

Julen kom og gik igen.

Det gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte, at vi befandt os midt i den. Det skyldes til dels, at jeg ikke rigtigt har følt julen, siden vi flyttede til Dubai for 4 december’er siden. Mest skyldes det nok alle de forandringer, der er fuldt med nye jobs, nyt hus, ny kat, ny omgangskreds, nye fritidsinteresser og børnenes skoleafslutning.

(mere…)

Vi fejrer 1. søndag i advent og 47. National Day

Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.

(mere…)

Dubai Fitness Challenge 2018 – 30×30

Sidste års farveladeløb var et kæmpe hit, så vi gjorde det igen i år – sammen med de af Teletronicsbanden, der fortsat er tilbage i Dubai og som var klar på at sætte lidt kulør på dagen. Hvert år i november sætter Dubai nemlig fokus på sundhed med en 30×30 kampagne (30 minutters motion i 30 dage). Det betyder, at der hele måneden popper tilbud og arrangementer op, der skal motivere os alle til at bevæge os bare liiiidt mere. Dubai Color Run er ét af disse arrangementer og inkluderer hele familien. Et andet er Dubai Women’s Run, som jeg endelig fik taget mig sammen til at deltage i.

(mere…)

Halloween v. 3

Det er godt nok ved at være et par dage siden, at det var Halloween og jeg er håbløst bagefter. Der sker så meget, så hurtigt og så overvældende langsomt. Jeg kan ikke følge med tiden og alligevel må det engang imellem gerne gå lidt hurtigere. Det hele afhænger af konteksten og fremtiden. Udendørs-dekorationerne er pakket sammen igen – det var den Halloween.

(mere…)

Metro – tur, retur

Om lidt over en uge vender pigerne tilbage til skolen og Daniel starter op på sit nye job i Abu Dhabi. Det betyder, at vi som familie nyder den sidste del af skolens sommerferie sammen. Jeg er godt nok også lige begyndt på mit nye job ved Generalkonsulatet, men i første omgang er der blot tale om en deltidsstilling, så der er rig mulighed for at hænge ud med den øvrige familie, når arbejdet ikke lige kalder.

(mere…)

Sommer i Sæby

Sæby er en fantastisk dejlig og hyggelig by i Nordjylland, nord for Aalborg. Flere gange, inden vi flyttede til Dubai, har jeg forsigtigt foreslået Daniel, at vi skulle flytte til Sæby, men det er aldrig lykkedes mig at få ham overbevist og jeg har heller aldrig insisteret særlig hårdt. Jeg nyder vores ture til Sæby, hvor Daniel har familie og tøserne besøger fætrene Julius og Valdemar, men for os er Sæby nok gået hen og blevet en ferieby.

(mere…)