Kategori: Danmark

Fest, musik og godt selskab i Nibe

IMG_9494

Det er ikke et tilfælde, at vi er taget til Danmark på ferie netop nu. Faktisk ville jeg meget gerne være blevet i Dubai et par uger længere og opleve muslimernes Eid al-Fitr, som er festen, der markerer Ramadanens afslutning. Det skulle efter sigende være en helt speciel oplevelse, men noget trak mere i mig – Nibe Festival, nemlig ja. De skønneste svigerforældre havde indvilliget i, at se efter ungerne, mens Daniel og jeg slog os løs 4 dage på festival. Vi var i år blevet en del af crewet på festivalens vaskeri, hvor vi støttede “Hjælp Voldsofre”.

(mere…)

I Danmark er jeg født

image

Det blev en lang nat om bord på flyvemaskinen, der først fragtede hele familien til Amsterdam og derefter videre til Aalborg. Sidste gang vi tog ruten var Anna en spændt pige på udflugt. Denne gang var hun en overtræt og ulykkelig pige, der hverken ville have selen på eller af, da flyet lettede. Filmene på skærmene var helt forkerte og chokoladekagerne for få. Næste gang tager vi nok en dagsflyvning.

(mere…)

Fisk i sæby

IMG_0223

2 uger er fløjet afsted hurtigere end et fly nogensiden har fragtet os til Danmark. Vi har nydt det dejlige selskab fra venner samt familie omend vi ikke har nydt den regnfulde og meget kolde april. Det har været svært at prioritere mellem venner og famile, der alle bare gerne vil hilse på familien fra Dubai. Der er så mange at besøge og så lidt tid i Danmark. Jeg sidder nu med en lille knude af dårlig samvittighed i maven. På trods af knudens lille størrelse, så fylder den så uendeligt meget. 2 uger virkede engang som så lang tid og nu hvor tiden er gået, så er 2 uger slet ikke nok. Sommerhuset, som vi har lånt, har gjort opholdet meget nemmere og mere afslappet. Vi har haft vores egen base i Danmark og det var den rigtigte beslutning. Nu må vi spare sammen til vores helt eget og private sommerhus, så vi i fremtiden kan komme rigtig “hjem” til Danmark.

(mere…)

Store pakkedag

pakkedag

Efter vores bryllup 10/11-12 har vi ikke fejret årsdag – nu fejrer vi bryllupsdag. Alligevel har denne weekend været helt speciel for mig. Det er nu 7 år siden jeg første gang mødte Daniel midt i Aalborg Centrum. Hvis han, den dag vi sad med en varm kop kaffe i hånden på en bænk i Jomfru Ane Park, havde meddelt mig, at vi om præcis 7 år ville være gift, have tilsammen 3 skønne piger, villa, to biler og en hund – og i gang med at pakke vores liv ned i kasser med kurs mod Dubai, så havde jeg nok alligevel tænkt mit.

Okay, A man with a plan!

(mere…)

Tanker om børnene

Børn

Jeg har jorden lækreste unger og her er beviset 🙂

Pigerne er lige blevet fotograferet i vuggestuen og som stolt mor er jeg simpelthen nødt til at vise resultatet frem. Det var nogle super fine billeder, som vi kunne hente ned fra hjemmesiden og det var meget svært at vælge. Da Anna (2 år) og jeg ser billederne igennem på computeren, har vi samtidig fornøjelsen af at se de fine billeder af vennerne fra vuggestuen. Jeg kan endnu ikke alle navnene på børnene, men det kan Anna! Hun jublede navnene, mens vi bladrede igennem billederne. Da vi kom til gruppebilledet, blev alle navnene endnu engang listet (inkl. ynglings pædagogerne). Og det var her, at jeg fik en lille klump i maven og lidt ondt bag øjnene, da det gik op for mig, at Anna og Emma snart har sidste dag i vuggestuen.

(mere…)

At trække håndbremsen

Scannet på enXerox (3)

”Skal du så ned og finde et arbejde i Dubai?” er det spørgsmål, jeg oftest har fået efter, at vi tog beslutningen om at rejse. Her mærker jeg for alvor kulturen i Danmark, hvor du som person ofte identificeres med dit job. Hvor mange gange har jeg ikke oplevet, at en samtale med nye mennesker begynder med sætningen… ”Hvor arbejder du så?”. Og det er allerede inden jeg har sagt mit navn. Og ja, jeg er nok ikke et hak bedre selv.

(mere…)