Kategori: Familie

Sommer i Sæby

Sæby er en fantastisk dejlig og hyggelig by i Nordjylland, nord for Aalborg. Flere gange, inden vi flyttede til Dubai, har jeg forsigtigt foreslået Daniel, at vi skulle flytte til Sæby, men det er aldrig lykkedes mig at få ham overbevist og jeg har heller aldrig insisteret særlig hårdt. Jeg nyder vores ture til Sæby, hvor Daniel har familie og tøserne besøger fætrene Julius og Valdemar, men for os er Sæby nok gået hen og blevet en ferieby.

(mere…)

Nors Fodboldgolf

Ferie i Danmark er skønt og ungerne nyder i den grad at blive lukket ud på græs. Det er ikke kun de grønne marker, de køligere himmelstrøg og den friske luft, der lokker. Det er i lige så høj grad familien med mormor/Bjarne, fætre/kusiner, bedstefar/bedstemor, farmor/farfar og onkler/tanter, som pigerne har glædet sig til at gense.

(mere…)

Sol, strand, sand og vand

Kite Beach er den næste tid skiftet ud med Vesterhavet ved Vigsø i Hanstholm. Der er dømt sommerferie i Danmark og selvom temperaturen er 20 grader lavere end i Dubai, så er det langt at foretrække. Faktisk elsker vi den danske sommer 2018!

Dette er den mindst planlagte sommerferie, som vi nogen sinde har taget på og selve beslutningen om at rejse til Danmark blev taget 12 timer inden vi rejste. Og det er heller ikke helt uden betænkeligheder, at jeg sidder alene i Danmark sammen med pigerne, mens Daniel knokler for at finde nyt arbejde i Dubai. For ham er ferien endnu ikke begyndt.

(mere…)

Guldramme, Dubai Frame

Dubai Frame er endnu et stortslået byggeprojekt, som udgør et af Dubai’s nye ikoniske attraktioner – verdens største (selvfølgelig) billederamme. Det store bygningsværk er placeret strategisk og centralt i landskabet med den gamle del af Dubai på den ene side og den nye del af Dubai på den anden. Det har taget ganske lang tid at gennemføre projektet, angiveligt pga. en retssag, hvor byggeherren havde “lånt” designet uden at spørge arkitekten om lov først , men i januar 2018 åbnede The Frame endelig dørene til offentligheden og lige siden har den stået på min mentale (og nu fysiske) bucketliste.

(mere…)

Længe ventede Christine…

Det kan være sin sag at underholde to piger på henholdsvis 3,5 og 5 år, når skoleklokken har ringet ud for sidste gang og der er dømt sommerferie. Det hjælper ikke syndeligt, at temperaturen nu tangerer de 47 grader midt på dagen og dermed gør det nærmest umuligt at bevæge sig udenfor. Poolen besøger vi næsten dagligt og vi har den stort set for os selv, men 1 time ad gangen er mere end rigeligt.

(mere…)

Fastelavn er mit navn

Får man så katten med hjem?

Anna ser forhåbningsfuldt på mig, da hun stiller spørgsmålet. Siden sommerferien, hvor de to piger sad på køkkengulvet hos min moster med to små killinger, har det været Anna’s største ønske at få en kat. Men nej, Anna får ikke katten med sig hjem. Der er nemlig slet ingen kat. Og jeg må finde en youtube-video frem på min telefon, så Anna kan få syn for sagen.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Søsyge og skildpadder

Meget tidligt blev vi hentet af en tuk-tuk på strandhotellet i Mirissa. Klokken var kun 5.30 og vi havde alle meget små øjne, men vi glædede os til sejlturen, hvor vi skulle ud og spejde efter hvaler. Allerhelst ville vi gerne se blåhvaler, men i naturen er der ingen garanti og fair nok, hvis blåhvalerne ikke er lige så begejstrede for mennesker.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Yala National Park og strandbyen Mirissa

Vi stod klar tidligt om morgenen d. 2. januar efter morgenmaden – klar til dagens program. Børnene glædede sig meget til at opleve en junglesafari, præcist lige så meget som forældrene gjorde. Kufferterne var atter pakkede og chaufføren havde startet bilen. Vi var tændte og forventningsfulde. For pokker, hvor har vi haft en oplevelsesrig nytårsferie.

(mere…)