Kategori: Ferie

Første møde med Pakistan, Lahore

Hverken Sarah eller jeg var helt sikre på, hvad vi havde sagt ja til. Jeg brugte enhver lejlighed inden vores rejse, til at Google Pakistan, Lahore og Punjab for at blive klogere på kulturen, religionen og historien bag landet. Historien skræmte mig mere end noget andet, da ord som taliban, Osama Bin Laden og terror dukkede op i min søgning. Jeg følte mig usikker, men Muhammad gjorde alt for at forsikre os om, at vi kunne være helt trygge ved den forestående rejse. Jeg havde desuden fat i en pakistansk kvinde, som jeg lærte at kende sidste år til Art Dubai og også hun forsikrede mig om, at Lahore var en dejlig og sikker by at rejse til – når vi nu var inviteret af en lokal pakistaner.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Søsyge og skildpadder

Meget tidligt blev vi hentet af en tuk-tuk på strandhotellet i Mirissa. Klokken var kun 5.30 og vi havde alle meget små øjne, men vi glædede os til sejlturen, hvor vi skulle ud og spejde efter hvaler. Allerhelst ville vi gerne se blåhvaler, men i naturen er der ingen garanti og fair nok, hvis blåhvalerne ikke er lige så begejstrede for mennesker.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Yala National Park og strandbyen Mirissa

Vi stod klar tidligt om morgenen d. 2. januar efter morgenmaden – klar til dagens program. Børnene glædede sig meget til at opleve en junglesafari, præcist lige så meget som forældrene gjorde. Kufferterne var atter pakkede og chaufføren havde startet bilen. Vi var tændte og forventningsfulde. For pokker, hvor har vi haft en oplevelsesrig nytårsferie.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Teplantage og togtur

Det er møgsvært at planlægge et rejseprogram på 9 dage, når det kræver mindst 3 uger i Sri Lanka for nå det hele i et nogenlunde tempo. Alligevel havde jeg forsøgt at mase så meget ind som muligt med tanke på både voksne og børn. Gamle bygninger, ruiner og templer til forældrene. Eksotiske dyr, togtur og sejlads til børnene. Nu ved jeg, hvor optimistisk jeg havde været derhjemmefra, for der er faktisk noget som overload, når det kommer til småbørn. Jeg er dybt taknemmelig for, at pigerne har arvet deres faders sovehjerte. Det har helt sikkert reddet turen flere gange.

(mere…)

Sri Lanka med børn – Negombo, Pinnawala og Dambulla

Vi har sådan glædet os til den nytårsrejse, vi planlagde for længe siden. Vi valgte Sri Lanka som vores destination, da det har meget af det, som Dubai ikke har/er – historier fra oldtiden, grøn natur, billigt. Og samtidig havde vi læst, at Sri Lanka er børnevenlig og kun ligger 4 timers flyvetur fra Dubai. Ja, vi har glædet os og vi er ikke blevet skuffet!

(mere…)

Jordan getaway – Petra’s gemte skatte

Der er masser af fordele ved at bo tæt på verdens tredje største lufthavn. Og når lufthavnen nærmest er placeret i baghaven, så er der pludselig meget kort afstand til Østens perler. Og på en enkelt forlænget weekend kan vi sagtens nå et smut til Jordan torsdag formiddag og være hjemme igen inden arbejdsugen begynder søndag morgen. Så det gjorde vi – Nanna, Sanne, Mette og jeg.

(mere…)