Kategori: Picnic

Vi fejrer 1. søndag i advent og 47. National Day

Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.

(mere…)

Sandkassehygge

Når ens egen bil er på værkstedet og manden stikker af med sin en fredag morgen for at snorkle ved Snoopy Island, så efterlader det en lettere desperat mor alene hjemme med intet andet end to rastløse børn, der kræver udelt opmærksomhed og eventyr. Temperaturen er stigende og sommerheden i ørkenstaten lister stille tættere på. Det er ved at være sidste chance for udendørsaktiviteter og uden en bil må picnicen jo foregå på legepladsen på den anden side af havemuren.

(mere…)

Al Barsha Pond Park

img_3429

Det har endnu engang været én af de der begivenhedsrige weekender, hvor jeg har hårdt brug for en fridag efterfølgende. Og så er det jo helt fantastisk, at netop søndag er min helt egen mig-dag. Fri fra arbejde og tid til at oplade. Det er denne dag jeg har fri til at mødes med veninderne på diverse caféer eller måske bare slappe helt af derhjemme, mens Friends kører i baggrunden på Netflix. Ahhh, hvor jeg dog elsker søndage.

(mere…)

Efter et år i ørkenen

12193819_10153726612629696_4433715925012447426_n

Jeg blev i dag mindet om, at det nu er et år siden, at jeg tog ungerne og ca 5 stk håndbagage for meget med om bord på flyvemaskinen til Dubai, hvor Daniel ventede spændt på os. Det var med flere knuder i maven, at jeg tog afsked med alt det kendte i Danmark og sommerfuglene var forlængst jaget derhen, hvor de ikke længere kunne finde tilbage. Det var så sindsygt grænseoverskridende, at tage den lange rejse alene uden hjælp til to små børn, der i øvrigt aldrig havde været ombord på et fly. Forinden havde jeg boet alene med Anna og Emma i et sommerhus, mens alle vores egendele sejlede rundt på oceanet i en stor container. Daniel var taget i forvejen for at påbegynde visa processen, der skulle bane vejen til opholdstilladelse, bank og ikke mindst checkbogen. Jeg græd meget i den periode – forvirret, spændt, ensom og meget træt. Jeg nåede at fortryde vores beslutning mindst 1000 gange.

(mere…)

I Danmark er jeg født

image

Det blev en lang nat om bord på flyvemaskinen, der først fragtede hele familien til Amsterdam og derefter videre til Aalborg. Sidste gang vi tog ruten var Anna en spændt pige på udflugt. Denne gang var hun en overtræt og ulykkelig pige, der hverken ville have selen på eller af, da flyet lettede. Filmene på skærmene var helt forkerte og chokoladekagerne for få. Næste gang tager vi nok en dagsflyvning.

(mere…)

Spring break

IMG_6093

Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.

(mere…)

En helt almindelig dag

FullSizeRender 18

En hverdag begynder at forme sig og weekenderne nydes i fulde drag. Dubai er helt fantastisk om vinteren 🙂 Hver morgen kl. 7.00 (søndag-torsdag) tager Daniel afsted på arbejde, mens tøserne og jeg gør os klar til nursery. Jeg afleverer dem begge i British Orchard Nursery kl. 8.00 (ca. 10 min kørsel) fra vores hjem. Det er altid spændende at se, hvordan Anna reagerer, når jeg forlader hendes klasseværelse. Som regel er det en ret betuttet pige, der med stille accept kysser mig farvel i døren. Andre dage, som til morgen, er det en skrigende Anna, der meget modvilligt lader mig gå. Det er dage som disse, hvor mit hjerte krøller sig sammen og jeg savner hendes gamle vuggestue i Danmark. Vi har lært aldrig at kalde “nursery” for vuggestue, da Anna forbinder dette med gamle pædagoger og venskaber. Heldigvis er det altid to meget glade piger, som jeg henter igen 4,5 time senere. Anna er fuld af energi, mens Emma trænger til en god middagssøvn.

(mere…)