Smørrebrød

I weekenden fyldte Daniel endnu engang 30 år (for 9. gang) og det er vel værd at fejre! Herhjemme er det fødselsdagsbarnet, der suverænt bestemmer fødselsdagsmenu’en – uanset om vi, på denne særlige “mig”-dag, tager ud af huset eller bestiller take-a-way. Så i lørdags var der højbelagt smørrebrød på frokostbordet.

(mere…)

Hjerterum og husrum

I dag har vi sagt endeligt farvel til endnu en famile, der efter 1,5 år i Dubai har valgt at vende snuden hjem mod Danmark efter alt balladen ved Teletronics. Vi kommer til at savne Mette, Jacob og Marcus, der var blevet en fast del af vores og pigernes omgangskreds. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan finde dem igen og dermed slutter det ikke her.

(mere…)

Metro – tur, retur

Om lidt over en uge vender pigerne tilbage til skolen og Daniel starter op på sit nye job i Abu Dhabi. Det betyder, at vi som familie nyder den sidste del af skolens sommerferie sammen. Jeg er godt nok også lige begyndt på mit nye job ved Generalkonsulatet, men i første omgang er der blot tale om en deltidsstilling, så der er rig mulighed for at hænge ud med den øvrige familie, når arbejdet ikke lige kalder.

(mere…)

Eid Mubarak – minder fra Qasr Al Sarab

Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.

(mere…)

Mit nye job

Der er nu gået 2 uger siden, jeg havde første arbejdsdag på Generalkonsulatet i Dubai. Jeg har virkelig glædet mig til at komme igang med mine opgaver og blive en del af det officielle Danmark i UAE. Og jeg har svært ved at skjule min begejstring for det nye job, opgaverne og kollegaerne. Det her er mere end blot et arbejde, det er en helt ny begyndelse og et andet kapitel af vores liv i Dubai.

(mere…)

Paw Patrol to the rescue

Det blev en meget lang rejse hjem og vi havde desværre været nødt til at booke helt nye hjemrejsebilletter, da det var en billigere løsning end at ombooke dem, vi allerede havde med fra Dubai. Da Daniel ikke kunne komme til Danmark, måtte jeg have Anna og Emma med mig hjem. Det passede dem fint, for de savnede deres far lige så meget som jeg.

(mere…)

Sommer i Aalborg

Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.

(mere…)

Sommer i Viborg

Sidste stop på vores Tour de Familie Danmark er Viborg, hvor farmor og farfar har ventet på os. Anna og Emma har ligeledes glædet sig til lidt ekstra forkælelse. Det er endnu engang én af privilegierne ved forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre, så det er dejligt, at der er så mange af dem.

(mere…)

Sommer i Thy

Der er hedebølge i Danmark og jeg kan mærke, hvordan temperaturen stiger i disse dage. På mange måder minder vejret om vinteren i Dubai – bortset fra tørken. Ørkenen i Dubai er naturligvis tør og består af sand, men resten af landet er omend ikke frodigt (det vil være en slem overdrivelse) så i hvertfald grøn.

(mere…)

Middelalderdage på Voergaard Slot

Jeg elsker middelalderdage ved Voergaard Slot i Nordjylland og vi forsøger at komme afsted hver sommer, når det kan lade sig gøre. Det bedste er, når vi kan få det til at passe sammen med familien fra Sæby, for så bliver det en rigtig familieudflugt. Pigerne har været med, fra de var helt spæde, men i år var det hele lidt sjovere, fordi vi denne gang slap for både klapvogn og pusletaske.

(mere…)