Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Ja, ja. Tiden flyver som bekendt afsted, når man har det sjovt. Nu er det snart nogle uger siden, at Emma fyldte 5 år. I år faldt den store dag i weekenden, hvilket gav os mulighed for at fejre hele dagen sammen som familie. Det var en dag, der stod i Emma’s tegn.
(mere…)
Det er godt nok en måned siden efterhånden, men jeg synes alligevel, at vores familie-ferie til Holland er værd at skrive et par ord om. Personligt elsker jeg at rejse og allerhelst sammen med familien. Denne rejse var dog anderledes, fordi den ikke som sådan var spækket med dagsture til diverse turistattraktioner i klassisk forstand. Rejsen var i højere grad præget af spontane indfald og lyst.
(mere…)
Det er stort at blive 6 år… ikke mindst for forældrene. Jeg er stolt over at have så stor en pige, men det giver også et lille tryk i hjertet. Tiden går så hurtigt og jeg kan ikke rigtig følge med. Pigerne er nu blevet så selvstændige og selvkørende, at det på én måde er dejligt befriende og samtidig uendelig skræmmende.
(mere…)
Det er nemt at glemme påsken i Dubai. De kristne helligdage bliver selvfølgelig ikke fejret på samme måde som de muslimske, men så længe der er penge i skidtet, så bliver de fleste festligheder, højtider og traditioner alligevel markeret på én eller anden måde i den multietniske, smeltedige af et expat-samfund i de Forenede Arabiske Emirater.
(mere…)
Tandféen kom aldrig forbi Nors, da jeg var barn. Muligvis fordi mine mælketænder aldrig landede under hovedpuden, men i stedet endte i et glas, hvor de den dag i dag stadig er at finde på en hylde i min mors hjem.
Jeg er slet ikke sikker på, at tandféen eksisterede dengang eller om hun bare ikke brød sig om Thy, men Anna derimod var helt overbevist om, at tandféen ville komme forbi mormor efter hendes tand, da hun pludselig stod der, lige inden sengetid, med en lille fin eksemplar i hånden og et blodigt hul i munden.
Det er nu 5 år siden, at Anna kom til verden. Hun meldte sin ankomst efter en meeeget lang og hård fødsel, som endte i en efterfølgende lang indlæggelse på Aalborg Sygehus. Hun var en sund og rask pige, men jeg var hårdt medtaget. Det tænker jeg tilbage på, hvert år, når Anna har fødselsdag d. 15. april. Alle de følelser der opstod i forbindelse med det at blive mor for første gang, blandet med alle bekymringerne for det nye lille væsen og alle de efterfølgende komplikationer. Det er et overstået kapitel nu og Anna Aase Nielsen er nu en stor pige på 5 år.
Dubai er en kulturel smeltedigel, hvor der altid er noget at fejre. Vi hiver internationale traditioner ned fra hylderne og mikser dem gerne med nye nationale traditioner, som vi uden at blinke accepterer som vores egne. Vi har nu fejret Anna’s graduation, da sidste nursery-dag nærmer sig. Efter sommerferien venter en plads på GEMS Wellington Academy for nu er pigen skoleklar.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
Og så begyndte Anna i nursery. Det var længe ventet for både mor og datter. Denne gang var jeg mere nervøs for indkørslen af pigen. Hvor Emma er udadvendt, nysgerrig og tillidsfuld, så er Anna genert, tilbageholdende og skeptisk. Jeg var meget spændt på hendes reaktion, når jeg ville overlade hende til helt ukendte mennesker, som hun ikke umiddelbart kan kommunikere med rent sprogligt. Heldigvis er Anna ret god til at bruge sit kropssprog og det var min største trøst, da jeg forlod en tydelig trykket pige.
Advarelse! Total-stolt-mor indlæg!!
Det er med rette, at jeg i dag er vokset 10 cm. Hvilket i øvrigt passer mig fint, givet mit relative lave tyngdepunkt. Jeg vil nu tillade mig at prale lidt af min lille charmetøs, der nu har haft sin allerførste dag i vuggestuen. Mor her har både frygtet og set frem til den dag, hvor lille Emma skulle begynde i British Orchard Nursery. Jeg har egentlig ikke været specielt nervøs for, om hun kunne klare dagen. Emma er en nysgerrig pige med masser af charme og gå-på-mod, så det var en meget tryg mor, der efterlod hende blandt fremmede talende lærer og børn med en stor madpakke og et ekstra sæt tøj. Fra 8.00-12.30 var Emma en stor vuggestuepige, der på egen hånd måtte charme sig igennem dagen. Og det gjorde hun til UG. Ms. Amy var meget tilfreds med den lille pige, der hverken græd eller pylrede.