Tag: Børn

Sommer i Viborg, lige så kort fortalt

Det er efterhånden flere uger siden, at hverdagen slog os hårdt i ansigtet, som en våd klud. Både Daniel og jeg har haft overarbejde, siden vi landede i Dubai. Heldigvis er vi begge glade for vores job og ligger gerne ekstra timer, når behovet melder sig, men nu glæder jeg mig til, at vi snart kan få vores hverdagsaftener og familie-weekender tilbage, for det er ikke meget tid vi har brugt sammen, siden vores sommerferie.

(mere…)

Av, av, vaccine

Der er ikke plads til anti vaxxers i de Forenede Arabiske Emirater. Vaccination er lovpligtig og hvis det er et problem for dig, så er det et problem for staten. Det er heldigvis ikke et problem for os, men derfor kan det alligevel være svært at komme ud af døren – især for Anna, der virkelig hader vacciner!

(mere…)

Ramadan, halal og haram

Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.

(mere…)

Påskerier

Det er nemt at glemme påsken i Dubai. De kristne helligdage bliver selvfølgelig ikke fejret på samme måde som de muslimske, men så længe der er penge i skidtet, så bliver de fleste festligheder, højtider og traditioner alligevel markeret på én eller anden måde i den multietniske, smeltedige af et expat-samfund i de Forenede Arabiske Emirater.

(mere…)

Global Village, jorden rundt på 180 minutter

Julepynten bliver atter pakket ned i de samme kasser, som det for blot en måned siden blev pakket ud af. Det var så den jul!

Mens der kommer stadigt mere plads i stuen og mere lys ind af vinduet, hvor juletræet før stod og fyldte, føles det som en lettelse at få rydde op i krogene. Nu tænker jeg tilbage på nogle gode juledage sammen med familien, der er rejst tilbage til Danmark for at fejre nytår.

(mere…)

Det kimer nu til julefest

Julen kom og gik igen.

Det gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte, at vi befandt os midt i den. Det skyldes til dels, at jeg ikke rigtigt har følt julen, siden vi flyttede til Dubai for 4 december’er siden. Mest skyldes det nok alle de forandringer, der er fuldt med nye jobs, nyt hus, ny kat, ny omgangskreds, nye fritidsinteresser og børnenes skoleafslutning.

(mere…)

Halloween v. 3

Det er godt nok ved at være et par dage siden, at det var Halloween og jeg er håbløst bagefter. Der sker så meget, så hurtigt og så overvældende langsomt. Jeg kan ikke følge med tiden og alligevel må det engang imellem gerne gå lidt hurtigere. Det hele afhænger af konteksten og fremtiden. Udendørs-dekorationerne er pakket sammen igen – det var den Halloween.

(mere…)

Sommer i Thy

Der er hedebølge i Danmark og jeg kan mærke, hvordan temperaturen stiger i disse dage. På mange måder minder vejret om vinteren i Dubai – bortset fra tørken. Ørkenen i Dubai er naturligvis tør og består af sand, men resten af landet er omend ikke frodigt (det vil være en slem overdrivelse) så i hvertfald grøn.

(mere…)