FullSizeRender 18

En hverdag begynder at forme sig og weekenderne nydes i fulde drag. Dubai er helt fantastisk om vinteren 🙂 Hver morgen kl. 7.00 (søndag-torsdag) tager Daniel afsted på arbejde, mens tøserne og jeg gør os klar til nursery. Jeg afleverer dem begge i British Orchard Nursery kl. 8.00 (ca. 10 min kørsel) fra vores hjem. Det er altid spændende at se, hvordan Anna reagerer, når jeg forlader hendes klasseværelse. Som regel er det en ret betuttet pige, der med stille accept kysser mig farvel i døren. Andre dage, som til morgen, er det en skrigende Anna, der meget modvilligt lader mig gå. Det er dage som disse, hvor mit hjerte krøller sig sammen og jeg savner hendes gamle vuggestue i Danmark. Vi har lært aldrig at kalde “nursery” for vuggestue, da Anna forbinder dette med gamle pædagoger og venskaber. Heldigvis er det altid to meget glade piger, som jeg henter igen 4,5 time senere. Anna er fuld af energi, mens Emma trænger til en god middagssøvn.

(mere…)