Det kan hurtig blive en dyr fornøjelse at bo i Dubai og derfor er det ofte en god idé, at spare penge der, hvor det giver mening. Heldigvis er der hver år til januar shopping-festival i hele Dubai og her er der masser af penge at spare på blandt andet tøj, TV og hårde hvidevarer. Hvis du skal købe ny bil, er der derimod mange penge at spare, når der er Ramadan-tilbud på både de nye og brugte af slagsen. Herunder har jeg lavet min egen liste over gode sider, der er værd at klikke sig ind på, hvis pengepungen skal række lidt længere 😉

  • Kibsons.com (Frugt, grønsager og friskbagt brød)
  • Shop and ship (Varer bestilt/købt i USA med levering i UAE)
  • Noon (Online lokal shopping portal med gode tilbud på lokale varer)
  • Souq (Online shopping portal, drevet af Amazon med et stort udvalg af varer)
  • Entertainer (Online/app med 2-for-1 tilbud på restauranter, hotelophold, underholdning, wellness mm.)
  • Groupon.ae (Gode rabatter på hotelophold, oplevelser og alt det, som du ikke vidste at du manglede)
  • Cobone (Tomat, tomat – som man siger)
  • Brands for less (Online og fysisk butik med mange gode tilbud på tøj og nips)
  • Privilee (Dansk eget koncept, der giver eksklusiv adgang til hotelpools, fitnesscentre og restauranter)
  • Dubizzle (Køb & Salg af brugte møbler, elektronik, biler osv.)

Det kan ofte betale sig at se på brugtmarkedet, når du skal møblere et hjem eller udskifte et komfur. Da UAE er et transitland er mange brugte ting ofte spritnye og under ét år gammel. Det er vidst unødvendigt at sige, at IKEA i Dubai er den mest sælgende i hele verdenen. Dubizzel er et godt sted at starte og ellers findes der et hav af facebook grupper, hvor der sælges ud af gemmerne. Og så er det meget bedre for både pengepungen og miljøet. Husk, at det altid er billigere at købe møbler/biler uden for sæson. Således kan de bedste tilbud på biler og havemøbler findes om sommeren!