Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Som altid kom december snigende sidst på året. Årets hyggeligste og korteste måned, trods sine 31 dage. Om jeg fatter, at tiden kan gå så hurtigt. Snart tager vi hul på et nyt corona år, men først jul.
(mere…)
Jeg har ikke den store fidus til Halloween, men ungerne elsker det! Og jeg kan sagtens se hvorfor. Jeg havde den samme barnlige glæde ved fastelavn med udklædning, rasleture og tøndeslagning engang for længe siden. Den ene udklædningsfest er nu skiftet ud med en anden.
(mere…)
I weekenden var det så fars dag og pigerne var klar på at fejre Daniel med kager og hjemmelavede gaver. Især Emma, var meget opsat på at gøre dagen ekstra særlig og var god til at komme med forslag til, hvordan vi kunne overraske far. De fleste ideer var dog meget tidskrævende og/eller var nok mest til glæde for Emma selv.
(mere…)
Daniel vendte tilbage til Dubai søndag nat, mens vi alle sov. Det var dejligt at få ham tilbage i folden, for selvom Alona er en helt uvurderlig stor hjælp i hverdagen, så var Daniel alligevel savnet af mig og børnene.
(mere…)
Så er vi velankommet og sikkert indlogeret i et lille sommerhus lokaliseret i Årup, Thy. Vi er ude på landet, hvor køerne græsser lige uden for vinduet og fluerne sviger i hele huset, fordi dørene står piv-åbent, så den friske luft lukkes ind. Rejsen var hård, men det var det hele værd.
(mere…)
Ramadanen i år, bliver én vi husker i mange år fremover… eller fuldstændig glemmer. Jeg har knap nok opdaget, at den er begyndt. Det skyldes, at vi ikke rigtig kommer ud af døren. Vi oplever ikke den sagte, afslappende musak i indkøbscentrene og vi fylder ikke gadens køleskabe til de hungrende arbejdere. Intet er som det plejer.
(mere…)
Herhjemme fylder påsken ikke så meget. Det har den aldrig rigtig gjort og selvom jeg har noget påskepynt liggende et eller andet sted, så kommer det aldrig frem. Pigerne forbinder kun påsken med én ting, der til gengæld er mindst lige så vigtigt som fastelavn, halloween og jul.
(mere…)
Det er efterhånden flere uger siden, at hverdagen slog os hårdt i ansigtet, som en våd klud. Både Daniel og jeg har haft overarbejde, siden vi landede i Dubai. Heldigvis er vi begge glade for vores job og ligger gerne ekstra timer, når behovet melder sig, men nu glæder jeg mig til, at vi snart kan få vores hverdagsaftener og familie-weekender tilbage, for det er ikke meget tid vi har brugt sammen, siden vores sommerferie.
(mere…)
Der er ikke plads til anti vaxxers i de Forenede Arabiske Emirater. Vaccination er lovpligtig og hvis det er et problem for dig, så er det et problem for staten. Det er heldigvis ikke et problem for os, men derfor kan det alligevel være svært at komme ud af døren – især for Anna, der virkelig hader vacciner!
(mere…)
Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.
(mere…)