Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
I weekenden var jeg til bryllup hos to smukke, unge mennesker, som jeg aldrig tidligere har mødt, men som jeg har set mange billeder af. Til gengæld kender jeg gommens mor ganske godt. Hun er det mest fantastiske menneske jeg kender. Inspirerende, følsom, livlig og uendelig smuk.
(mere…)
Herhjemme fylder påsken ikke så meget. Det har den aldrig rigtig gjort og selvom jeg har noget påskepynt liggende et eller andet sted, så kommer det aldrig frem. Pigerne forbinder kun påsken med én ting, der til gengæld er mindst lige så vigtigt som fastelavn, halloween og jul.
(mere…)
I år kom heksen(e) også flyvende til Bloksbjerg hele vejen fra Dubai på Sankt Hans aften. Vi fejerede aftenen med bål, hotdogs og snobrød på pinde i 40 graders varme og midt i en luftfugtighed på 50%. Det var dansk hygge.
(mere…)
Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Vi landede i Lahore tirsdag morgen, hvor vi blev hentet af Mohammed og Haider. Derfra blev vi kørt direkte hjem til familien, der ventede på os i det hus, hvor vi skulle indlogeres under festlighederne. Vi fik ikke meget tid til at hvile ud, for der var allerede meget på programmet inden brylluppets første fest – Mayon
(mere…)
Det er snart ét år siden, at Sarah og jeg drog til Pakistan, hvor vi for første gang mødte den familie, der forevigt har ændret mit syn på Pakistan og dens kultur. Dengang sluttede rejsen med en officiel bryllupsinvitation til et arrangeret ægteskab mellem husets ældste søn og den kvinde, som moderen nøjsomt havde udvalgt til ham. I går nat vendte jeg atter hjem, fra en helt fantastisk uge i Pakistan, hvor programmet denne gang udelukkende stod på bryllup og pakistansk familiehygge.
(mere…)