I sidste weekend fik vi fejret Daniel, der fyldte 43 år i fredags. Og selvom der ikke var dækket op til den helt store omgang, så var der alligevel dømt fest i Al Furjan med både islagkage, kulørte drinks og Pinata, for Adam ville have “party”.
For to uger siden, bevægede vi os mod Abu Dhabi for at udnytte, at vejret stadig er helt fantastisk. Midt på dagen kan varmen godt blive for meget, men om morgenen og aftenen kan vi snildt nyde vejret og de kølige briser. Derfor kørte vi afsted mod Jubail Mangrove Park tidligt lørdag morgen for at spadserer et par kilometer på et net af gangbroer.
Da Emma blev 8 år d. 27 september fejrede vi hende som en dronning med gaver og fester, der strakte sig over et par uger. Hendes store dag faldt en tirsdag, hvor der ud over skole og dansk-undervisning ikke var tid til så meget festivitas, som Emma fortjente. Derfor tog vi revanche de efterfølgende to weekender med henholdsvis skitur og poolparty.
Daniel og pigerne har haft fri hele ugen. Jeg har været på arbejde onsdag og torsdag, men har ellers hygget mig hjemme med familien. Det har i den grad været tiltrængt, for Daniel har arbejdet i døgndrift i Abu Dhabi under hele Ramadanen og jeg har måtte tage ekstra timer på konsulatet, hvor der også er rigeligt at kaste sig over.
Et år forsinket og næsten overstået, EXPO2020 var lang tid undervejs. Verdensudstillingen i Dubai åbnede dørene for offentligheden 1. oktober sidste år og der er nu mindre end 1,5 måned til det hele lukker og slukker igen. Indtil videre har jeg gæstet verdensudstillingen 15 gange og jeg har planer om mange flere besøg. Jeg håber, at jeg når at besøge alle de 192 landes pavilloner, inden det er for sent… så jeg har lidt travlt.
Fordi vi havde fået en gratis hotelbooking igennem Hotels.com af banken, tog vi i sidste weekend en dobbeltovernatning på et hotel i Fujairah. Vi kunne samtidig slå et par fluer med et smæk, da turen kunne kombineres med en “wadi” vandretur, min fødselsdag og besøg af Christine fra Danmark.
Det er alt, alt for lidt, at vi har fået luftet “ørkenbilen”. Det meste af tiden, står den faktisk bare i indkørslen og griner af os, som en virkelig dårlig påmindelse, hver gang vi forlader huset. Engangimellem har Daniel brugt bilen til indkøbsturene for at holde maskineriet i gang, men det er ikke blevet til mange sandture de seneste par år. Det er til dels på grund af covid, men nok mest på grund af manglen på ørkenbiler i vores omgangskreds. Det tynder desværre lidt ud i både omgangskreds og ørkenbiler for tiden.
Motion og frisk luft skulle være så godt…nok især i disse tider. I weekenden tog vi på vores første familie-hike oppe i bjergene, hvor vi kunne smide maskerne og mærke den friske, let kølige, luft helt ned i lungerne. Adam lod vi blive hjemme hos Alona, for selvom ruten var børnevenlig, så var det nok alligevel en lidt for stor udfordring for en knap 2-årig tumling.
Det var i dag første gang vi besøgte Queen Elizabeth II, men det bliver ikke den sidste. Det store krydstogtskib har været åben for besøg siden 2018, men jeg havde faktisk lidt glemt, at den stod på min mentale bucketliste.
Skibet, der både rummer hoteldrift og restaurant, gemmer tilsyneladende på meget mere end jeg troede. Så i morges tog vi i teateret for at se “Alice i Eventyrland” ombord på QE2. (mere…)