Første milepæl er nået. Uge 42 blev nydt i stor stil, sammen med familien i mit andet hjem i Dubai. Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg havde glædet mig til at se dem alle igen. Jeg havde aldrig troet, at det at give børnene og Daniel et kram, skulle blive årets største højdepunkt.
Jeg har ikke fortrudt vores valg om at dele os op på denne måde. Der er ingen rigtig måde at gøre det på, men der er til gengæld mange forkerte måder at gribe vores situation an på. Vi forsøger at gøre overgangen, så gnidningsfri som mulig og involverer børnene i det omgang det er muligt.
Jeg var både spændt og nervøs for min første rejse tilbage til Dubai. En uge er ikke lang tid at være sammen med familien og jeg var derfor fast besluttet på at få så meget ud af efterårsferien, som overhovedet muligt.
Desværre var Daniel lidt sløj henover weekenden, men mandag morgen var han frisk igen og klar på familie eventyr.
Mandag morgen dampede vi derfor afsted mod Lego-vandland med vores årskort i hånden. Vi havde desuden følgeskab af Christine, der ligeledes var taget den lange tur fra Danmark til Dubai for at nyde efterårsferien under en strålende sol.
For første gang havde vi valgt at smide penge efter en gazebo, hvor vi trygt kunne efterlade vores egendele og finde skygge, når det blev nødvendigt.
En succes jeg nu undrer mig over, at vi aldrig har gjort tidligere. Men sådan er der jo så meget. Adam har nu nået den magiske højde, der giver ham præcis den centimeter, der gør hele parken lidt sjovere. Adam var frygtløs og mens han testede den ene rutchebane efter den anden, gik pigerne på jagt efter den “gyldne” legoklods, som udløste en gevinst til den heldige finder.
Mandag aften tog Daniel og jeg tid ud af kalenderen til en date night på pizzaria med både gris og vin på menu-kortet.
Det var vigtig for os begge, at få lidt tid sammen alene. En aften, hvor vi kunne se hinanden dybt i øjnene og tale lidt om fremtiden uden at skulle tage hensyn til nysgerrige børn.
Lige så hårdt det har været for mig at være adskilt fra familien, har det været for Daniel at være græsenke i det kaos, det bliver uden partner og mor til børnene.
Tirsdag havde jeg Anna for mig selv, da jeg tog hende med på en mor-datter tur i mall for at købe nyt tøj til hende. Anna konkluderede stolt, men Christine som vidne, at hun nu er vokset sig højere end jeg. Sidst på eftermiddagen tog jeg begge piger med til dansk skolen, som i gamle dage. Det var rart at være en del af en hverdag, selvom der var skoleferie. Så mens pigerne øvede sig på de danske udsagnsord, hyggede jeg mig med den bog, som jeg selv havde valgt i den bogklub, jeg nu ikke længere kan følge.
Onsdag formiddag brugte jeg kvalitetstid med Emma, da det blev hendes tur til en mor-datter shoppetur i mall. Også hun er vokset og der er desværre ikke meget tøj at arve fra storesøster Anna. Sådanne shoppingture giver rig lejlighed til dybe snakke og gode reflektioner.
Samme onsdag aften havde vi planlagt Topgolf for hele familien.
Der blev spillet, konkurreret, grinet og hygget. Topgolf er genialt, fordi det er en aktivitet for hele familien, hvor vi er både indenfor og udenfor på samme tid. Vi kan spise vores mad, samtidig med at vi skiftes til at skyde lidt til golfkuglerne.
Modsat bowling kan vi springe lidt rundt i rækkefølgen, som det passer os og vi spiller bare for sjovt. Det er på den måde god underholdning for hele familien.
Torsdag havde jeg et gensyn med kollegaerne fra generalkonsulatet, da jeg droppede forbi, inden min tandlægetid. Det var dejligt at se dem alle igen og mærke, hvor meget kærlighed der stadig er til de mennesker, som jeg faktisk savner hver dag i Danmark.
Udover tandlægebesøget havde jeg arrangeret en aftale med frisøren og på den måde fik jeg det maksimale ud af min mig-dag.
Fredag fik jeg klemt en aftale ind med verdens dejligste Sanne. Egentlig havde jeg glædet mig til en fødselsdagsbrunch lørdag eftermiddag, hvor vi skulle mødes med flere venner. Men fordi Daniel var blevet syg allerede fredag, var vi nødt til at aflyse.
Derfor var jeg særlig glad for, at det lykkedes mig at lave en aftale med Sanne. Det blev til en god frokost, vin og et besøg på neglesallon.
Desværre har jeg ikke et billede fra dagen, men I kan få et billede af det glas vin jeg nød med Daniel et par dage forinden… den kan i øvrigt anbefales.
Lørdag morgen havde vi inviteret vores venner Neha, Heyns og deres skønne unger over til morgenmad. Jeg kunne hurtigt mærke, hvor meget jeg har savnet deres selskab og blev helt elektrisk, da Neha inviterede hele familien med til tigersafari i Indien næste år. Åh hvor jeg dog håber, at det kan lade sig gøre.
Bare en lille rejse fra Dubai… bare fire små dage.
Søndag morgen sad jeg atter i lufthavnen med en returbillet til Danmark i hånden. Heldigvis ved jeg allerede nu, at jeg snart kommer tilbage i slut november.
Så skal vi, traditionen tro, på ørken picnic og fejre National Day…. måske for sidste gang.
