Så er jeg flyttet ind i min helt “egen” lejlighed… det vil sige, ikke sådan helt rigtig. Men for en stund, så er Udenrigsministeriets lejlighed på Frederiksberg mit hjem.
Jeg elsker det meste ved den. Den er lækker, lys, fuld af charme og helt perfekt placeret i København. Der er masser af plads, kun til mig og et ekstra værelse til overnattende gæster.
Lejligheden er ganske vidst ret slidt, men på en helt anden rustik måde end den form for slid jeg er vandt til på Dubais tvivlsomme boligmarked.
Lejlighedskomplekset, der blev bygget i 1944, har så meget sjæl, som kun findes i gamle bygninger og jeg bliver helt glad i låget, når jeg tager den originale elevator op på 5. sal med favnen fuld af indkøbsposer.
Og selvom det aldrig er sjovt at vaske tøj, så hygger jeg mig alligevel, når jeg går på eventyr i vaskekælderen eller nyder den friske luft i den aflukkede baggård.
Jeg har virkelig savnet Danmark. Charmen, historien og det helt simple. Her er ingen bling bling.
Og nede i gården holder den mest charmerende bil parkeret… den passer lige ind i stilen.
Jeg holder af roen i lejligheden. Det er det helt perfekte sted at lade op efter en lang natte- eller sen aftenvagt på 11-12 timer.
Men ærligt savner jeg familien langt mere, end jeg nyder freden. Det er tomt og til tider ret ensomt i lejligheden. Jeg håber så inderligt, at de får muligheden for selv at besøge lejligheden.
Jeg arbejder “heldigvis” meget og på den måde går tiden lidt hurtigere. Når jeg ligger ekstra mange arbejdstimer i ugen, er der for at spare fridage sammen, så jeg kan rejse til Dubai, uden at bruge for mange feriedage.
Om mindre end en uge, kan jeg endnu engang slå armene omkring min højt elskede mand og tre skønne børn.
Det bliver dette års højdepunkt og jeg kan slet ikke vente med at gense familien, vennerne og gamle kollegaer.
