Der opstår jævnligt situationer, hvor jeg føler mig ekstra stolt over at være dansker og der er bare ikke noget bedre ved at være udenlandsdansker, end når vi mødes i større forsamlinger omkring en fælles interesse. Det sker blandt andet, når vi mødes omkring danske traditioner som fastelavn eller juletræsfest, men det skete også i disse dage, hvor DGI Verdensholdet gæstede Dubai for første gang i 25 år. Se det var noget ganske særligt!
Det er ikke bare første gang, at Verdensholdet besøger De Forenede Arabiske Emirater. Det er også første gang, at de besøger Mellemøsten. Så det er måske ikke for meget at sige, at besøget også var historisk?! Og jeg ved, at der ligger usædvanligt meget hårdt arbejde bag forberedelserne til besøget. Blandt andet skulle der findes værtsfamilier til alle gymnaster og instruktører under opholdet, der skulle endvidere findes egnede faciliteter til showet, aftaler skulle sættes i stand med skoler og der skulle skaffes sponsorer. Og så skulle der skulle der iøvrigt sælges en hulans masser billetter. Alt det og meget andet stod et par driftige kvinder bag og de gjorde et super godt stykke arbejde.
Med så stort et stykke arbejde, bakkede vi naturligvis op om initiativet og vi var selvfølgelig meget nysgerrige på, hvad Verdensholdet var for en størrelse.
Kort tid efter, at holdet landede i Dubai, blev vi alle inviteret ud til Det Norske Sømandscenter, hvor Verdensholdet havde arrangeret en lørdags-workshop, hvor børn i alle aldre blev undervist af gymnasterne.
Og imens de mindste hoppede rundt udenfor, fik de voksne en introduktion til Verdensholdet og et indblik i en farverig historie, der viser, hvor langt vi, som medmennesker kan strække os for andre, når vi er en del af et fællesskab, der er meget større end os selv – En inspirerende historie om Daniel, der som fotograf i Syren blev taget som gidsel af ISIS og efter 13 måneder blev frigivet mod løsesum. Det gør mig stolt som dansker, at høre historier som disse.
Efter historietimen og ungernes workshop blev der tid til at se en lille smagsprøve på Verdensholdets færdigheder, hvorefter der var aftensmad til alle. En god eftermiddag blev til aften og pigerne kom sent i seng. Verdensholdet fortsatte turen til Abu Dhabi, hvor der var flere børn at undervise.
I går aftes var holdet så tilbage i Dubai til en 2-timers opvisning med en god blanding af elegance, spring, dans og redskaber. Der var både spænding og forventningens glæde.
Jeg ved jo ikke præcist, hvilke tanker der gik igennem de mandlige springgymnasters hoveder, da de første gang blev præsenteret for deres showdragter, men jeg forestiller mig en lille indre modstand, da de så den lyserøde batik-uniform med flæseærmerne. Omend ikke andet, gav det masser af kulør på banen og de så alle super godt ud.
I pausen løb børnene rundt på banen, mens de legede, at de var springgymnaster udtaget til Verdensholdet.
Jeg mærkede, hvordan loftet løftede sig en lille smule, da publikum fulde af begejstring og i klapsalver rejste sig til ære for Verdensholdet og fanerne. Der stod vi som en samlet flok udlandsdanskere mellem ikke-danskere og følte et pust af Danmark og vaskeægte stolthed.
Jeg lod mig rive med og blev helt glad i låget.
Tak fordi I kom, kom endelig igen 🙂
