Jeg har stået i denne situation tidligere, hvor alle mine veninder var gravide – og jeg hoppede selv med på bølgen. Ofte mødtes vi med vores struttende maver på diverse caféer og til brunches, mens vi talte om den spændende tid vi alle gik i møde, som enten førstegangs fødende eller som erfarene mødre. Det var faktisk umuligt at tale om noget som helst andet og jeg tænker, at de lykkelige ikke-gravide veninder blev lidt trætte af emnet. Situationen blev overdrevet romantiseret, for sådan er det at vente barn og det ved alle, der har prøvet det. Virkeligheden, har jeg senere fundet ud af, er ganske andeledes end drømmende – ikke dårligere, bare anderledes.
Nu står jeg her så igen. Denne gang midt i ørkenen. En stor del af min omgangskreds går rundt med struttende maver og glæder sig til at starte et nyt kapitel i deres liv. De drømmer søde drømme, mens de forbereder sig på lange vågne nætter. Nogen har prøvet det før, mens andre stadig romantiserer livet med småfolk. Snart ændres ALT. De glæder sig og det har de gode grunde til. Denne gang er jeg ikke gravid og det er jeg ganske tilfreds med. Forstå mig ret for jeg elsker de små runde kinder, men nøj hvor er det hårdt arbejde. Jeg glædes hver dag over den fremskridt jeg ser i mine tøser. Selvstændigheden vokser og det samme gør min frihed. Jeg har ingen planer om at starte forfra. Men jeg låner meget gerne en baby nu og da.
Det er tid til babybruser med gaveregn, cupcakes, romkugler og nybagte boller. Der er Dannebro og lyseblå vimpler. Der er struttende maver og jubel. Vi overrasker de vordende mødre ved poolen, mens de står i deres bikini og med håndklæde i armene. Vi lokker dem uvidende til kaffeslabberas, mens vi gemmer os i haven. Og vi råber af dem, når de kommer ud af døren, mens vi krydser fingrer for, at de ikke går i spontan fødsel.
Jeg glæder mig på deres vegne og jeg lytter til alle deres tanker. Mest af alt glædes jeg over at mødes i godt selskab og sludre med alle gæsterne. Vi netværker og danner nye relationer. Vi fejrer alle, at noget stort er på vej.
Efter sådan nogle dage ville jeg ønske, at jeg kunne tage flyveren hjem til Danmark og køre turen til Sæby, hvor Anna og Emmas fætter trygt venter i maven på min skønne svigerinde. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne se dig Maria og give dig en kæmpe krammer.
Vi er så småt begyndt at planlægge sommerferien og denne gang bliver den ekstra lang, så jeg kan nå at kramme alle mine venner og hele familien i Danmark.
Babyfive
