Jeg ved i virkeligheden ikke ret meget om klassisik musik eller de udfordringer som komponisterne møder, når de forsøger at sammensætte de forskellige toner til symfonier. Jeg har det også med, lynhurtigt at skifte radiokanal, hvis jeg ved en fejl kommer til at tune ind på den klassiske kanal.
Min mor købte vidst nok en cd med Vivaldi – De fire Årstider, da jeg var teenager og jeg erinder, at vi sommetider lyttede til den. Flere af værkerne kender jeg efterhånden temmelig godt og da jeg senere flyttede hjemmefra, så investerede jeg i min helt egen CD, men det er meget begrænset, hvor meget jeg har lyttet til den senere hen.
Jeg opsøger normalt heller ikke aktivt klassisk/moderne musik, der involvere strygeinstrumenter, men når mulighederne pludselig opstår for en intimkoncert med et strygekvartet fra det danske ensemble Athelas Sinfoniette ved sømandskirken i Dubai og det er ganske gratis, så vinder nysgerrigheden mig alligevel over.
Generalkonsulen Jens har ved flere lejligheder opfordret medarbejdere ved Generalkonsulatet til at deltage med en partner under armen og den danske præst Carl har ligeledes reklameret for koncerten via nyhedsbreve og de sociale medier.
Alligevel var vi kun en lille håndfuld på tilskuerrækken, da kvartetten gik igang. 10 mand sad vi og lyttede til de intense toner fra 3 forskellige komponister igennem tiden. Måske det var fordi, at det var en torsdag aften eller også er danskerne bare ikke så nemme at lokke med til klassisk koncert… selvom det er gratis.
Først lyttede vi til Joseph Haydn, symfoniens fader, der skrev den første symfoni i 1700-tallet. Dernæst fik vi muligheden for at lytte til moderne klassisk musik, komponeret af den dansk-iranske komponist Amir Tafreshpour, der selv var tilstede for at præsentere sit værk “Broken Times”, inspireret af Esbjerg og ventetiden… vi venter altid på noget.
Jeg er glad for, at komponisten selv kunne præsentere værket, for det var ikke en melodi, men mere stemning og farver, som vi skulle lytte efter.
Det var en meget moderne og tilsyneladende skandinavisk stilart, der adskillede sig væsenligt fra Haydn’s 5 satser. Mens jeg lyttede forestillede jeg mig det danske vejr med regn og vindens hylen.
Sidste symfoni var fra vores egen danske komponist Carl Nielsen, der var forelsket og ubeslutsom på samme tid, mens han komponerede sin første strygerkvartet. Det var musik, som vi genkendte og nød på en mere afslappet måde.
Hele koncerten var en oplevelse, der ikke blot bestod af klassiske toner, men også et engagement og indlevelse fra musikerne på scenen og en intens atmosfære fra tilhørende, der blev guidet igennem de meget forskellige stilarter.
Jeg havde nok aldrig fået overtalt Daniel til at tage med mig til klassisk koncert, hvis ikke det var for omgivelserne og omstændighederne. Men vi er begge glade for, at vi tog afsted. At vi fik den oplevelse med os og at vi gjorde det sammen. Det var en anderledes date-night.
Jeg måtte dog sætte Daniel af ved en Belgisk ølbar på vejen hjem, hvor han var sat i stævne af nogle gutter. Hele vejen i bilen diskuterede og vurderede vi aftenen, som et hit, selvom Daniel havde brug for at skylle den ned med en iskold øl og et kortspil efterfølgende.
Selv gik jeg hjem i seng, mættet for flere oplevelser.
