Mit engelsk har aldrig være helt perfekt. Faktisk er jeg slet ikke sproglig begavet – jeg er matematiker. I folkeskolen var min engelsklære tæt på at opgive mig og det hjalp ikke specielt meget på hverken motivationen eller min selvtillid. Derfor var det også en kæmpe barriere for mig, da vi stod med valget om at skulle flytte fra Danmark til Dubai tilbage i 2015.
Det viste sig dog hurtigt, at jeg i begyndelsen slet ikke behøvede et kæmpe engelsk ordforråd i Dubai. Alle dem jeg talte med, var jævnt dårlige til engelsk og jeg kunne mærke, hvordan jeg langsomt dykkede ned på et endnu lavere engelskniveau. Mit engelsk blev mere simpelt med dansk/indisk/filippinsk accent og sætningerne blev kortere. Til gengæld blev jeg ferm til tegnesprog og til at artikulerer. Når en dør lukkes, står et vindue på klem.
Da jeg fik et job i en dansk virksomhed med danske kollegaer og kunder, opgav jeg mere eller mindre mit engelsk kundskab. Min omgangskreds bestod desuden primært af danske veninder og jeg blev bestyrelsesmedlem for et dansk kvindenetværk i Dubai. Jeg var havnet i et dansk vandhul, hvor Anna og Emma blev min største engelsk-kilde. I takt med, at jeg blev ringere til engelsk, blev pigerne tilsvarende dårligere i dansk. Så jeg begyndte så stille at overveje, hvordan jeg kunne få flettet noget mere engelsk ind i min egen hverdag og mere dansk ind i pigernes.
Alligevel gik der flere år, inden der virkelig begyndte at ske noget på engelsk-området og til sidst blev jeg mere eller mindre tvunget ud i det. Det måtte jo ske.
Jeg sagde mit job op ved Rafn & Søn og fik efterfølgende job på det danske generalkonsulat, min vennekreds blev udvidet med flere nationaliteter samt færre danskere. Covid-19 indtraf og med lockdown blev jeg pludselig engelsk støttelære for mine egne børn. Jeg gen-lærte engelsk fra bunden og fulgte med på sidelinjen, når pigerne blev undervist i engelsk grammatik og sætningssammensætninger. Jeg fandt en ny glæde ved engelskundervisningen og min interesse for at lære voksede.
Derfor har jeg nu taget de første spæde skridt mod et forhåbentligt bedre og større engelsk ordforråd til glæde for mig selv og min arbejdsplads. Jeg er begyndt til privatundervisning ved et sproginstitut i Al Barsha, hvor jeg to gange om ugen sidder på skolebænken, bøjer ord og øver mig på ”business” engelsk. Det er hjernegymnastik på eliteplan og jeg er aldeles udmattet efter bare 60 minutters workout. Jeg er glad for, at jeg endelig har taget springet. At jeg endelig har turde indrømme over for mig selv, at jeg bare ikke er dygtig nok. At jeg nu endelig gør noget ved det.
I dag bliver mit engelsk konstant sat på prøve. På jobbet, på skolebænken, privat og socialt. Jeg drømmer om en dag at uddanne mig til yogainstruktør i Dubai/Indien og at få en fremtidig karriere i en international organisation eller institut… Måske endda et job i EU.
Nu hvor min selvtillid så småt begynder at vokse i takt med mit engelske ordforråd, så tør jeg samtidig også begynde, at tro på, at alt andet er muligt.
Efter sommerferien kan jeg begynde at planlægge min yogauddannelse og dermed komme et skridt nærmere drømmen som yogainstruktør.
Hvem ved, hvad der sker derfra. Nu står flere døre i hvertfald åbne.
Hvor dejligt med sådan et skriv. Jeg kender præcis den følelse omkring engelsk. Jeg bor også selv i Mellemøsten og har automatisk følt mig tiltrukket af de få danskere der bor her. Hvilket også har resulteret i, at vi er ved at være meget alene hernede, da pandemien har gjort et stort indhug i danskerne og k det socialeliv.
Dit skriv har været med til at gøre, at når vi på den anden side af sommeren (forhåbenligt) kan komme tilbage til fuld skole og børnehaver igen, så har jeg bestemt mig for at tilmelde mig et engelskkursus for at styrke sproget og min selvtillid. Så tak for dik ærlighed her på din blog
Kære Nanna.
Først og fremmest, tak fordi du følger med på bloggen og mange tak for din kommentar.
Jeg er så glad for, at du har fundet inspiration og jeg håber, at du tilmelder dig et engelsk kursus på den anden side af sommerferien. Jeg har lige afsluttet min 10. undervisningstime og er dermed halvvejs i forløbet. I løbet af den sidste måned har jeg virkelig mærket, hvordan min selvtillid er vokset og hvor mærkbart nemmere, der er at tale med folk uden for mit trygge danske “netværk”. Jeg har ligesom dig, mistet en stor del af min omgangskreds over to omgange og det rammer hårdt, når omgangskredsen er snæver. Så jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke kom igang tidligere, men bedre sent end aldrig. Held og lykke med projektet 🙂