I torsdags blev Anna hele 8 år gammel. Min store, dejlige, følsomme pige. Jeg bliver altid særlig emotionel på Anna’s fødselsdag, fordi dagen samtidig markerer årsdagen for min rolle som mor. For 8 år siden ændrede Anna mit liv for altid og det mindes jeg hvert år d. 15. april.

Vi var i tvivl om, hvordan vi skulle fejre Anna’s fødselsdag i år. Sidste år var vi midt i en lockdown med hjemmeundervisning og udgangsforbud. Så der blev dagen markeret lidt i stilhed med smugler-kage og biografpopcorn fra VOX. Derfor synes vi, at Anna fortjente lidt ekstra opmærksomhed i år.

Pandekager til morgenmad

I år faldt fødselsdagen til gengæld i begyndelsen af Ramadanen og vi vidste ikke rigtigt, hvordan det ville stille Anna i forhold til skolen og den lokale kageordning. Men lige præcis i år, er Ramadanen strikket lidt anerledes sammen i UAE. Der er ikke de samme restriktioner i forhold til mad og drikke i det offentlige rum og på skolen. Så Anna fik sin fødselsdagskage fra skolecaféen og klassekammeraterne fik hver en cupcake med sig hjem i skoletasken.

Kage fra skolecaféen

Om lørdagen havde Anna fået lov til at invitere to veninder (plus familie) efter eget ønske til havefest med badebassin, fødselsdagsboller og kagebord.

Nok til alle og nok til aftensmaden også

Det hittede i den grad hos Anna, der valgte to af sine ældste og bedste veninder fra tiden i Dubai Silicon Oasis. Fra en tid, som hører drømmene til.

Pool i haven

Det var en fantastisk dejlig dag med rigtig gode venner, som vi ser alt, alt for sjældent. Normalt mødes vi jævnligt til ørkenpicnic og våde grill-aftener, men det sidste år har været anderledes kedeligt.

Der synges fødselsdagssang

Forhåbentligt kan Anna’s fødselsdagsfest blive startskudet til et nyt kapitel, hvor vi langsomt begynder at genoptage vores sammenskudsgilder og “drue”-aftener. Der blev i hvertfald sået et par frø og måske plantet et par nye idéer.

Anna samler sit nye legosæt med en smule hjælp fra Daniel

Anna havde en forrygende fødselsdagsfest, hvor alle børnene legede drama-frit sammen. Der er ikke altid en selvfølgelighed, skal jeg hilse at sige 🙂

Trætte og glade børn

Efter at gæsterne var taget hjem, sad Daniel og jeg tilbage med en mærkelig følelses-mix af træthed og fornyet energi. En følelse af at være på vej tilbage til en mere “normal” hverdag, hvor vi så småt kan begynde at mødes med vennerne igen og en hverdag, som vi har savnet så uendelig meget det sidste år.

Adam hyggede sig også

Nu kommer sommeren og den ulidelige varme. Så får vi for alvor brug for de gode relationer, der skal holde os kørende indtil sommerferien, hvor vi forhåbenligt kan flygte til Danmark i 3 uger og køle os ned på stranden ved østkysten.

Det er i hvertfald drømmescenariet lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.