Jeg blev fornyeligt interviewet til Danish Business Women Dubai’s nyhedsbrev. I den forbindelse fik jeg spørgsmålet:
Hvad ville du ønske, at du havde vidst inden du startede en karriere i Dubai?
Min research begyndte i Danmark allerede et halvt år inden vi rejste, mens jeg stadig gik hjemme på barsel og havde god tid ved computeren. Jeg drak spandevis af kaffe med kvinder, der havde boet og arbejdet i Dubai. Jeg hørte DR’s podcast serie om Dubais Danske Damer. Jeg søgte medlemsskab og inspiration på diverse facebooksider. Jeg søgte på nettet og i netværket. Jeg lånte bøger og så TV udsendelser. Jeg var kort sagt godt forberedt på det meste. Jeg var forberedt på, at det ville blive svært at finde et godt job, til en god løn uden at skulle arbejde 50 timer om ugen. Jeg var forberedt på de trafikale udfordringer til og fra arbejde. Jeg var forberedt på den tid det ville tage at integrere pigerne i nursery (hvilket i øvrigt gik overraskende hurtigt og nemt).
Jeg var derimod ikke forberedt på kulturen og forventningerne til forældrene i et britisk nursery i Dubai. Hjemme i smørhullet Klarup afleverede Daniel typisk ungerne om morgen kl 7.00, mens jeg hentede dem 9 timer senere kl 16.00 efter arbejde. I maj/juni blev vi inviteret til karnevalsoptog, til sommer blev vi inviteret til sommerfest og til jul blev vi inviteret til æbleskiver. Indimellem var der et forældermøde – og det var så det.
Ved British Orchard Nursery i Dubai Silicon Oasis (Og et hvilken som helst andet nursery i Dubai, går jeg ud fra) er der lidt flere forventninger til mig som forælder til Anna og Emma.
Ud over klip-og-klistre dage, morgenkaffemøder og sportsdage. Så involveres vi i international mærkedage, helligdage og fokusdage. Torsdag havde Paddington Bear fødselsdag og alle børn blev opfordret til at møde op i deres fineste festtøj med en bamse under armen. Så uniformen kunne vi rent undtagelsesvis lade ligge hjemme.
I dag er det World Food Day som sætter fokus på Verdens hungersnød. BON markerer denne dag ved at introducerer mad fra hele verdenen til de små poder. Anna og Emma skulle således medbringe en delikatesse fra hjemlandet, som de kunne serverer for klassekammeraterne. Da svinekød ikke står øverst på listen over populære ingredienser udelukkede det frikadellerne. Jeg valgte således at stege 50 æbleskiver – 20 stk til hver klasse samt 10 stk som stille forsvandt fra tallerken hver gang en af ungerne valsede forbi. Nu venter jeg spændt på børnenes hårde dom.
I oktober kører BON desuden en kampagne, hvor de støtter projektet “Your Can for a Tree” – der sætter fokus på miljøet. I den forbindelse konkurrerer alle klasser om, hvem der kan nå at samle flest tomme dåser inden udgangen af måneden. Emma fra Fantastic Foxes kæmper således mod Anna fra Brilliant Butterflys. Så nu samler vi på tomme dåser.
I denne uge er temaet “Babies and When I was small” og for et par uger siden var temaet “Me and My family”. Så jeg printer billeder ud og ligger i pigernes tasker, lige som alle andre forældre i klassen. Jeg render altid rundt med små sløjfer om fingrene, taster reminders på telefonen og hænger gule post-it-notes på dørene. Der er altid noget, som jeg skal huske at huske.
I formiddags huskede jeg endnu et morgen-kaffe-møde og Daniel huskede at melde Anna på skolens venteliste. For næste år går den ikke længere – næste år er Anna 4 år og dermed for stor til nursery.
Jeg værdsætter involveringen i børnenes hverdag. Jeg værdsætter lige så meget en deltidsstilling, der giver mig plads til involveringen. De bliver så hurtigt store.
