Det var så påsken, der gik der. Vi ænsede den næsten ikke og mit medbragte påskepynt fra Danmark nåede heller ikke i år frem i lyset. Som en kristen højtidelighed fylder den ikke ret meget i Dubai, men kapitalismen har tråds alt fået øje på fidusen. Der arrangeres æggejagt hist og pist, men den del havde vi selv styr på.
I år faldt skolernes Springbreak tilfældigvis sammen med den danske påskeferie, så vi var beriget med Christines tilstedeværelse for en uges tid. Pigerne var meget glade for at gense storesøster og der blev jævnligt udelt kys – dem sparede Anna og Emma bestemt ikke på. Så påsken blev alligevel noget helt særligt i år.
Selvom påsken ikke fylder så meget i vores bevidsthed lige nu og foråret ikke er velkommen på samme måde, som når vi leder efter danske vintergækker derhjemme i tøsneen, så forsøger jeg alligevel at give pigerne nogle danske traditioner med sig i bagagen.
Med lidt kreativitet, farvet papir, saks, lim og glimmer kom vi et godt stykke. Der blev konstrueret gækkebreve til mormor/Bjarne og farmor/farfar, mens jeg prøvede at forklare pigerne, hvordan vi kunne lokke et påskeæg ud af bedsteforældrene. Sidste år var det veninden Rebecca, der fik et hemmeligt gækkebrev fra Anna, men i år skulle bedsteforældrene forkæles.
Så vi måtte en tur forbi det lokale posthus for at sende de hemmelige gækkebreve afsted til Danmark med frimærke fra Dubai. Gad vide om bedsteforældrene ville gætte afsenderen?
Det var enormt spændende at sende brevene afsted – ingen tvivl om det.
Kan vi få vores påskeæg nu, mor?
Nej, Anna måtte pænt vente! Sådan er reglerne nu engang og det er ikke mor, der har lavet dem. Det er bare sådan traditionen er skruet sammen. Først skal mormor og farmor have gækkebrevet.
Ventetiden kunne pigerne passende bruge til at spise sig mætte i feriekage, mens jeg indhalerede en tiltrængt kop kaffe. Det er ikke normalt sådan jeg bruger mine fri-søndage, men når der er skoleferie, må man være kreativ. Til gengæld lykkedes det Anna og Emma at score en gratis iste på Costa-kaffebaren, da de charmerede kaffedamen ved selv at bestille en ekstra kage.
De får det hårdt, når vi engang vender tilbage til Danmark – det er helt sikkert.
Påskeharen kom heldigvis også forbi Villa 23 i Silicon Oasis og efterladenskaberne var populære. De tre søstre løb ivrigt rundt i haven og ledte efter chokolade. Det var en kamp mod uret og den varme sol.
Og bagefter skulle ægge-fundet gøres op, studeres og smages.
For et par år siden sendte vi ligeledes et gækkebrev afsted til bedsteforældrene i Danmark, men desværre modtog de først brevene lagt tid efter, at påsken var overstået. Vi havde ikke umiddelbart tænkt det som værende noget problem, men bedsteforældrene var ærgelige over, at de ikke havde muligheden for at give pigerne et påskeæg. Så i år har vi købt et æg til Anna og Emma på bedsteforældrenes vegne.
Og det hittede.
Og mens bedsteforældrene stadig venter på deres gækkebreve, så har pigerne taget forskud på glæderne. Og sådan endte påsken hos familien Nielsen i Dubai Silicon Oasis. Bortset fra en enkelt besked, der tikkede ind på Anna’s skoles intranet.
PÅSKEHAT! Jep, børnene skal medbringe en hjemmelavet påskehat, når skolen atter slår dørene op efter Springbreak. Og det skal være børnenes projekt – ikke forældrenes.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor sådan nogle mails absolut skal komme i sidste øjeblik og efter alt påskepynt er gemt væk fra butikkerne. Heldigvis havde jeg lidt cupcake-pynt liggende, som blev indkøbt for et par år siden og så anskaffede vi os et par gule vaskeklude i manglen på bedre fantasi.
God påske.
