Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.
Heldigvis havde farmor og farfar intet imod rollerne som barnepiger, mens jeg tog en pause fra famile-tam-tam for at tage turen til Aalborg. Jeg havde lejet mig ind på et værelse ved Aalborg City Room, som jeg kun kan anbefale, hvis du står og mangler en billig overnatning i Aalborg/Nørresundby.
Med to hele dage i Aalborg fik jeg rig mulighed for at foretage et barselsvisit hos Rikke og Charlotte…
… Samt en dejlig aften i selskab med verdens dejligste Sarah og streetfood ved havnen.
Det unikke ved Sarah og mit venskab er, at det er baseret på rejseoplevelser og sporadiske besøg. Det er ikke så ofte vi ses, men når vi er sammen er det som regel meget intenst.
Vi sidder på Sarahs terrasse, mens vi drikker hvidvin, taler lidt om kærligheden og planlægger vores næste rejse sammen, indtil klokken rammer 2.00 om natten.
Jeg er ked af, at der ikke blev tid til at besøge alle de venner, som jeg havde håbet på. Det har, på mange måder, været en meget mærkelig sommerferie. Det har været en ferie, hvor tiden er gået frygtelig hurtig og hvor vejret har været ubeskrivelig godt, men det har også været en sommer, hvor jeg aldrig rigtig gik på ferie, fordi Daniel ikke kom til Danmark. Men jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at besøge tre dejlige veninder i Aalborg og er dybt taknemmelig for, at svigerforældrene kunne forkæle pigerne imens.
Nu venter en nat i Nørresundby hos Steffen og Majbritt, hvorefter turen atter går mod Dubai… måske for sidste gang.
I guder jeg savner Daniel!
Tak for besøget Kirsten. Håber alt går godt. Vi ses næste gang.
Mange tak moster.
Jeg håber, at vores næste tur til Danmark bliver planlagt bedre. Og så er I jo altid velkommen til at besøge os i Dubai 🙂