Aftenen efter min hjemkomst fra Pakistan sad hele familien atter samlet omkring aftensmaden. Det var dejligt at være hjemme igen og aldrig har min familie været så savnet. Jeg troede faktisk ikke, at aftenen kunne blive meget bedre, men jeg tog fejl. Daniel havde nemlig gemt en lille kuvert under min tallerken med en særlig overraskelse.
Først tænkte jeg ikke nærmere over det, for selvom der var et lille hjerte på kuverten, kunne jeg ikke umiddelbart se noget inden i den. Så jeg lagde den blot tilbage under tallerken og tænkte, at det var en af pigerne, der lavede sjov med mig. Det var Sarah der fik mig til at se i den igen. Hun var nysgerrig og det samme var Daniel.
Først forstod jeg ikke helt, hvad brevet betød. Det var meget uvant for mig, men så forklarede Daniel mig, at han, sammen med 5 andre mænd (med fælles bekendtskabskreds) havde arrangeret et hotelophold med to overnatninger for os hustru’er inkl. morgen- og aftensmad. Say what!?
Hvordan de helt præcist fik idéen eller hvordan det lykkedes dem at arrangere det hele, står stadig hen i det uvisse. Jeg var både mundlam, overvældet og en smule mistroisk. Der var blot to uger, til vi skulle afsted og mændene havde åbenbart ventet med at give gaven til deres bedre halvdele, til jeg var kommet sikkert hjem fra Pakistan. Således var det ret uheldigt, at min tur trak ud 🙂
Det mest interessante ved dette arrangement var, at selvom jeg kendte de fleste af de kvinder, jeg skulle afsted med, så var det kun perifert, at jeg kendte de fleste. Dette var således en god mulighed for også at udvide venindekredsen. Heldigvis var der særligt én af pigerne, som jeg i forvejen kender særdeles godt.
For selvom jeg synes, at det er spændende endelig at skulle bruge en hel weekend sammen med nye skønne kvinder med forskellige baggrunde og nationalitet, så er jeg samtidig en tryghedsnarkoman, der har brug for et anker.
Vi tog afsted torsdag eftermiddag, så snart ungerne var hentet fra skole. Vi kørte afsted i to biler og således kunne snakken begynde tidligt.
Vi havde fået vores egen villa og der var således god plads til os alle.
Desværre regnede det hele weekenden og vi kunne ikke rigtig bevæge os så meget ud, men det gjorde ikke noget. Vi havde ikke brug for pool og liggestole – det har vi derhjemme. Vi havde mere brug for hinanden og at snakke… Og det gjorde vi helt fint i stuen med et glas i hånden.
Når solen en sjælden gang tittede frem, sneg vi os kort udenfor indtil regnen igen tog fat. Vi var omgivet af bjerge og flot natur (set bort fra motorveje, hotel og byggeri).
Mens kvinderne holdt ferie fra mænd og børn, gjorde mændene præcist det modsatte. Vores hjem blev således omdannet til legestue for både mænd og børn.
Vi blev godt underholdt af billeder fra vores mænd, der sammen underholdt børnene, mens de lavede mad og mande-hørmede. Jeg er sikker på, at de hyggede sig mindst lige så godt som os andre.
Det var ikke en aktiv weekend – mest pga. det dårlige vejr, men vi fik gået nogle ture og slappede ellers af.
Især det med afslapningen hittede, for der var wellness på hotellet.
Jeg var top-fyldt med energi efter to dejlige dage i fantastisk selskab. Og jeg blev pludselig mindet om, at det nu er ét år siden, at vi som familie har taget tid ud af kalenderen til et hotelophold sammen. Faktisk har vi ikke været afsted på ferie sammen, siden vi var i Sri Lanka for 1,5 år siden, da Daniels sommerferie til Danmark jo blev aflyst i sommers.
Nu har vi booket en mini staycation på et 5-stjernet hotel i Abu Dhabi under Ramadanen i næste måned. Jeg glæder mig til at bruge noget kvalitetstid sammen med familien, lige som jeg gjorde denne weekend sammen med tøserne.
