Vi er så småt begyndt at bevæge os lidt ud i det danske land for at besøge den nærmeste familie. Det går ikke så hurtigt og jeg har længe taget tilløb til tour de denmark. Indtil Daniel forhåbentlig kommer slut juli, er jeg alene med børnene og det kræver i den grad koordineringsevner at komme ud af døren.
Jeg synes altid, at det er hyggeligt at komme ud på landet og jeg elsker de omgivelser, der gør køreturen til Lønnerup idylisk og som tvinger bilen ned i gear. Det er de krumme, smalle veje, de gule marker, de hvide klinter og køerne på skranterne, der gør det for mig.
Jeg elsker desuden at komme ud til moster og se de forandringer, der gør gården foranderlig og levende. Det ene år kommer en pavillon op i gården, det næste et udkigstårn, haven vokser og det samme gør familien.
I år er der kommet bål- og shelter plads i den frodige have, som jeg blot husker som en mark, hvor gårdens heste engang græssede. Det er mange år siden nu, men tiden har det med at flyve afsted.
I tirsdags blev der poppet popcorn over åben ild, der blev vendt pandekager i luften og grillet skumfiduser på pinde. Der var desuden lækker bål-mad i form af gullasch, pølser og oksekød med pastasalat. Vi gik ikke sultne fra bordet.
Og selvom det havde regnet det meste af dagen, så bød aftenen alligevel på det lækreste aftensvejr, perfekt for bål-hygge.
Ungerne løb sig selv trætte i den friske luft og de var gode til at lege med hinanden uagtet aldersforskelle.
Som bonus var der i år kattekillinger på gården og det er altså noget, der falder i god jord hos især Emma, der elsker små nuttede kæledyr.
Vi er kommet godt fra start og nu kan tour de danmark godt begynde.
