Byen er pludselig vågnet – sådan føles det i hvert fald. Indkøbscentrene har den sidste tid været støvsuget for mennesker i dagstimerne og det har været nemt at overskue arealerne. Alle restauranter var for en periode lukket ned og kun enkelte steder kunne vi snige os til at hente en kop kaffe to-go. Der var skillevægge, der skærmede synet til de fristende varer af respekt for dem, som fastede under Ramadanen.
De fleste Food Courts var dog fortsat åbne, som et Narnia skjult bag tynde vægge.
Vi fulgte selvfølgelig følge landets skikke og respekterede, at voksne ikke ikke måtte indtage mad og drikke i det offentlige rum under Ramadanen – selvom butikkerne gjorde deres bedste for at lokke os ved kassen.
Ramadanen er en hel særlig måned for troende muslimer, hvor der er tid til refleksion, soul searching og kærlighed. Det er en tid, hvor der ses indad, men også udad. Det er tid, for dem der har til at give noget videre til dem, der ikke har.
Lige som sidste år er der også opstillede køleskabe rundt omkring i de forskellige nabolag, som jævnligt fyldes op af frivillige og hurtigt tømt igen af de hårdtarbejdende blå mænd. Når solen går ned omkring kl. 19.15 brydes fasten med aftenens første måltid i form af Iftar. For mange er dette et festmåltid med overdådige buffeter, men ikke alle er så heldige og derfor betyder mad-donationerne fra moskeerne og nabolaget så meget for dem, der har så lidt.
Pigernes nursery har hele måneden indsamlet produkter til personlig hygiejne, som nu er uddelt i brune papirsposer til de lokale workers i Dubai Silicon Oasis. Anna og Emma var meget stolte over deres bidrag.
Selv nåede vi afsted en enkelt gang til en Iftar-aften. Det hører jo lidt med, når nu vi må undvære vores ellers højt værdsatte fredagsbrunch – Lidt flovt, når nu, der er så mange, der ellers må undvære.
Og nu er Eid Al-Fitre endelig kommet. Helligdagene, der markerer enden på Ramadanen. Det er i disse dage, at muslimerne kan fejre, at de gennemførte en hel måneds faste og deres kroppe er renset igennem – hvis vi vælger at se bort fra de groteske mængder af mad, som de fastende har kæmpet sig igennem i de sene aftenstimer. Men på et mere spirituelt plan er kroppen nu renset igennem og vi kan alle atter nyde vores caffe-latter i åbne cafeer og indkøbscentrene spiller igen de kendte ørehængere i højtalerne fremfor det mere alternative arabiske Oud music.
Daniel og pigerne har vundet et par officielle fridage, hvor de får lidt ekstra tid til råhygge, mens jeg snupper et par ekstra arbejdsdage i ingenmandsland.
Vi fejrer Eiden på vores helt egen måde i weekenden med Asti, brætspil og venner, mens vi sørgmodigt tæller de sidste dage til Christines hjemrejse.
Eid Mubarak