Den sidste tid har været lidt hård for mig af flere årsager. Én af disse har været usikkerhed i Daniels jobsituation på grund af omstrukturering i ledelsen. Det har desværre fået nogle uheldige konsekvenser, hvor flere medarbejdere selv har valgt at trække stikket og flytte teltpælene tilbage til Danmark. Det gør ondt helt ind i hjertet!
Det er undeligt, hvordan det kan komme bag på mig, at folk rejser hjem om ørene på mig. Det er nu engang præmissen for at bo i Dubai. Vi er her alle på lånt tid og en dag skal vi videre. Venskaberne er flygtige og vi må derfor nyde øjeblikke, som disse, hvor vi mødes til en hyggelig aften for at tale om tingene.
Men når vi mødes for at tage afsked og kramme hinanden farvel, så begynder jeg at savne Danmark, vennerne og familien helt ind til knoglerne. Jeg får hjemve og ville ønske, at jeg kunne hoppe med i den container som Louise og Sanne nu er ved at fylde med husets interiør. Tankerne får pludselig frit løb og jeg kan ikke lade være med at spekulere over vores egen exit-strategi.
Lousie og Sanne har begge boet i Dubai i 4 år nu og familierne er klar til det næste naturlige skridt. De har fået det fra Dubai, som de kom efter og nu venter Danmark atter på dem. Vi har kun boet i Dubai i 2,5 år og for os er der stadig meget tilbage at opleve, men jeg kan mærke, at Danmark flytter lidt tættere på – rent spirituelt og ikke fysisk naturligvis.
I går aftes fik vi talt vores bucketliste igennem. Hvad står egentlig tilbage på listen, over steder der skal opleves i Dubai. Har vi nået det hele? Jeg vidste slet ikke, at jeg havde en bucketliste, men nu er den altså skrevet ned og du er naturligvis velkommen til at tage et kig på den – her på siden.
Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske på Daniels arbejde eller om det overhoved får nogle konsekvenser. Det er rene gætterier og rygtemøllen er sat i svingninger – vi må blot afvente og se.
Indtil da kan jeg afsløre, at jeg selv har fået et jobtilbud. Jeg afventer nemlig også i spænding…
… Mere siger jeg ikke, før det er helt officielt 🙂