Et år forsinket og næsten overstået, EXPO2020 var lang tid undervejs. Verdensudstillingen i Dubai åbnede dørene for offentligheden 1. oktober sidste år og der er nu mindre end 1,5 måned til det hele lukker og slukker igen. Indtil videre har jeg gæstet verdensudstillingen 15 gange og jeg har planer om mange flere besøg. Jeg håber, at jeg når at besøge alle de 192 landes pavilloner, inden det er for sent… så jeg har lidt travlt.
Jeg nyder virkelig at besøge EXPO og bruger stort set alle mine fredage derude sammen med Adam. Vi tager metroen fra Al Furjan og det tager præcist 10 minutter fra station til station.
Der er så meget at opleve på verdensudstillingen, både inde i de mange pavilloner, hvor landene præsenterer det bedste, de har at byde på, men også lige så meget udenfor – på de åbne pladser, hvor der er underholdning for alle pengene.
Efter at have besøgt mere end 100 pavilloner, har jeg stadig svært ved at finde en favorit, fordi er så mange forskellige og fordi de alle har noget unikt at byde på. Ikke alle er lige børnevenlige eller egnet til klapvogne, men fælles for alle er, at der er noget at lære om de forskellige lande.
Der er først og fremmest de store lande-pavilloner, hvor den helt store pengepung har været fremme og hvor ambitionerne ikke har fejlet noget.
Og så er der de mindre lande-pavilloner, hvor flere af verdens fattigste lande, miniputstaterne eller de lande, der bare ikke har ønsket at spendere for mange penge, har fundet plads. De er enten fuld eller delvis sponsoreret af UAE’s regering.
Der har nemlig, fra UAE’s side, været et stort ønske, at kunne præsentere alle verdens lande, som den første og største verdensudstilling nogensinde (typisk Dubai) og de lande, der ikke selv har haft råd eller kapacitet til at stille op med en pavillon, har derfor fået den nødvendige støtte. Selv lande som Syrien, Yemen og Afghanistan er repræsenteret på EXPO2020.
Men selvom det ikke er lykkedes at komme helt i mål med at få samtlige lande præsenteret på denne udgave af EXPO, så er der ingen tvivl om, at UAE alligevel har slået alle rekorder, hvor flest lande har haft en pavillon.
Og selv de mindste pavilloner har noget at byde på, omend nogen er meget sparsomt dekoreret. Personligt får jeg også en masse ud at se på deres små boder, der ofte sælger tingeltagel, souvenirs samt mad og drikke… ting som landene er specielt stolte over og som viser noget om deres kultur.
At besøge de forskellige pavilloner er lidt ligesom at åbne en æske chokolade. Nogen gange skuffer indeholdet på trods af en ellers fin og imponerende indpakning, andre gange er det stik modsat. En ellers lille anonym pavillon, der formår at aktivere alle sanser, idet man træder ind af døren er faktisk den allerbedste oplevelse. Her er der ingen forventninger, kun wow.
Jeg kommer mest på EXPO2020 om formiddagen, så snart dørene åbner og tager hjem igen omkring frokost, så det passer med Adams middagslur. På en sådan dag kan jeg nå mellem 10-18 pavilloner; alt efter, hvor store de er og hvor meget kø jeg tålmodig skal vente i.
Et par enkelte gange har jeg været afsted på egen hånd om aftenen og det kan altså også noget.
Der er meget mere gang i den på dette tidspunkt, men også mange flere mennesker og længere køer.
Nu har jeg bare fyret en masse billede af… mest fordi det hele er så overvældende stort, at jeg mangler ord. Jeg kan anbefale det hele. Bare det at gå rundt og kigge på de mange stande. Bare det at suge oplevelsen til sig og lade sig rive med.
Jeg vil så gerne nå at se det hele, for jeg vil helst ikke gå glip af noget.
På enkelte pavilloner er det nødvendigt at bestille tid for at blive lukket ind og på andre skal man virkelig være tidligt oppe for overhovedet at blive komme ind.
Så de næste mange fredage, ved I hvor jeg kan findes 🙂
