Som lille hvalp, blev Avery fundet i Abu Dhabi’s ørken, sammen med sin mor og søskende. Hårdtarbejdende konstruktionsarbejdere havde dengang fundet hunde-familien og taget sig af dem, indtil et såkaldt “rescue-team” kunne overtage alt plejen og begynde at lede efter familier til hvalpene.
Vi havde lidt svært ved at stå for hendes charme og de sidste 3 uger, har Avery så boet hos os på prøve, mens vi skulle finde ud af, om hun passede ind i vores familie.
Det synes vi, at hun gør! Avery har taget vores hjerter med storm med sine store ører og logrende hale. Hun sætter gang i familien og holder os på tæerne.
Adam og Avery er et godt team, der forstår at holde os i skak med spilopper og narrestreger.
Der gemmer sig noget Saluki og Labrador i hende. Hun er vel det man kalder en “hul-i-hæk-hund” på godt dansk. Hun er i øvrigt en virkelig dårlig ørkenhund, der bedst kan lide den kolde aircondition indenfor og kun kort tid i skyggen udenfor.
Vi elsker hende for den hun. Fuld af charme og skarpe tænder.
Vi er igang med selve adoptionsprocessen, hvor der skal udfyldes dokumenter, registreres hunde-pas og betales udgifter.
Når alt er på plads, skal Avery kastreres. For selvom det kunne være super hyggeligt med et kul hvalpe engang i fremtiden, så flyder gaderne over med hjemløse hunde og katte, der aldrig fik en chance. Hvalpeproduktion i de Forenede Arabiske Emirater er ikke velanset og vi har desuden så meget andet på tapetet, at vi knap har tid til os selv.
Vi er derfor vores ansvar bevidst og passer selvfølgelig på vores nyeste familemedlem, på samme måde, som vi passer på Bagel og Mis-Mis… der i øvrigt har forladt os i vrede.
Nu skal vi blot finde ud af, om Avery er det rigtige navn til det nyeste familiemedlem eller om hun mere er en Mille-hund.
Alona er ikke i tvivl om navnet… Milla