I September havde både Daniel og Emma fødselsdag. Daniel fejrede vi først på måneden, mens Emma havde glædet sig til sin helt særlige dag sidst på måneden.

Pigerne har i flere år haft et ønske om komme op i Burj Khalifa for at se udsigten. De kender Burj Khalifa alt for godt og har talt meget om verdens højeste bygning i skolen. Den kan desuden spottes fra det meste af Dubai. Så selvom de faktisk har været oppe i den 830 meter høje bygning engang for knap 6 år side, så kan de slet ikke huske det.

Burj Kalifa

Vi fejrede Daniels fødselsdag med High Tea i bogstaveligste forstand. Det var under ualmindelig fine forhold med violinspil og tøris, at vi nød de smukkeste kager og lækre sandwiches.

Vi fejre Daniel’s fødselsdag med Afternoon tea i Burj Khalifa

Udsigten fejlede bestemt heller ikke noget. Desværre kunne Adam ikke være med, da så fine forhold udelukkende er forbeholdt børn, der kan sidde stille uden at larme.

Heldigvis var han mere velkommen til Emma’s fødselsdag, da vi om morgnen d. 27. september fejrede hende med pandekager og fødselsdagsflag.

Morgenhygge på Emma’s fødselsdag

Efter skole blev han dog holdt hjemme sammen med Alona, mens vi andre tog op til The Zone, der fornyelig åbnede oppe i Al Furjan pavilion. Vi har ellers været lidt tilbageholdende med at tage pigerne med derhen, fordi det er en spillehal for børn, men vi havde det sjovt og Emma var lykkelig.

Børne-spillehal i “The Zone”

Efter knap en times sjov i The Zone, tog vi forbi MC Donnald’s for at hente takeaway til hele familien, hvilket faldt i god jord på hjemmefronten.

Søskendekærlighed

Næste weekend holder vi en lille sammenkomst, hvor vi har inviteret et par gode venner til at fejre Emma’s 7 års fødselsdag sammen med os. Den sædvanlige omgang med badebassin i haven, kage og fødselsdagsboller.

Oktober bliver en vildt spændende måned. Vi har lagt mange planer allerede, Christine kommer snart en smut forbi Dubai og så begynder temperaturen snart at falde.

Nu går vi det gode vinterhalvår i møde og det blir’ dælme godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.