Det er ved at være flere uger siden, at vi hjemvendte fra Danmark efter en sommerferie i sommerhuset, der varede alt for kort tid. Jeg drømmer mig stadigvæk tilbage til Danmark. Jeg savner allerede det grønne græs, den friske luft og den danske natur, som ikke kan sammenlignes med noget andet eller bedre i Dubai. Lige nu sidder jeg og mindes en helt bestemt dag i sommerferien… nemlig Adams barnedåb, der dannede rammer om en næsten helt perfekt sommerdag i sommerhuset.
Desværre måtte selve datoen for dåben rykkes, fordi vi ikke kom til Danmark som planlagt. Det var mildes talt pisse irriterende. Det er ikke nemt bare sådan at flytte en dato og det betød, at flere familiemedlemmer ikke kunne være med, da vi vidnede Adams dåb i Hals kirke og efterfølgende fejrede ham i sommerhuset.
Vejret var heldigvis helt fantastisk og gæsterne kunne frit gå rundt både indendørs og udendørs, så der var rigeligt med plads og afstand.
Maden havde vi bestilt udefra og det var der masser af, så ingen af gæsterne behøvede at gå sultne hjem fra vores lille gilde.
Det lykkedes desuden farmor og farfar at samle alle børnebørn på et og samme sted, hvilket i sig selv var lidt af en bedrift, alt taget i betragtning, når der allerede er 7 af slagsen.
Mange har spurgt, hvorfor Adam skulle døbes, når nu hverken Anna eller Emma er blevet det samme. Og det er virkeligt et godt spørgsmål, som ikke umiddelbart er nemt at svare på, fordi der også er mange følelser involveret. Det korte svar er, at vi manglede et CPR nummer til Adam, der er født i udlandet. Uden CPR nummer kan vi ikke oprette en børneopsparing til mindstemanden, før vi engang flytter tilbage til Danmark….Det lange svar er meget mere nuanceret.
Inden Covid-19 pandamien for alvor ramte verdenen, havde vi en aftale med den danske præst Carl i Dubai om at få Adam døbt i det norske sømandscenter forud for årets konfirmationer. Desværre blev der hurtigt efter Adams fødsel, indført lock-down, forsamlingsforbud og præsten strandende samtidig i Singapore uden nogensinde at vende tilbage til Dubai.
Det var en svær skuffelse, fordi sømandscenteret de sidste par år har dannet ramme om så mange fine oplevelser og traditioner. Her har vi fejret fastelavn, lille juleaften, juletræsfest og Sankt Hans. Vi har desuden mødtes her til symfoni-koncert, ny i Dubai arrangement og opvisning med DGI Verdensholdet. Daniel var begyndt at hænge ud i sømandscenteret sammen med præsten til pool-aftener, mens jeg spillede balut sammen med præstens kone.
Det havde været helt perfekt, hvis vi kunne have fået Adam døbt i samme sømandscenter, som vi har så mange gode minder fra. Kirken har på en måde holdt de danske traditioner i live, mens vi har boet i udlandet og her har vi mødtes med andre danskere i landet. Jeg er så taknemmelig over, at vi har haft netop det sted at samles ved, når der var danske begivenheder, der skulle fejres. Det har vi desværre ikke længere.
Nu har vi til gengæld fundet frem til Hals kirke, med en præst ud over det sædvanlige. Jeg kan vældig godt lide denne lidt atypiske og spøjse præst, der dyrker kirke-yoga og som kan findes i ølteltet, når der er Nibe-festival. Det er lige i min ånd.
Adam fik en børnebibel i dåbsgave fra kirken og jeg er allerede begyndt at læse op ad historierne for Anna og Emma.
Det gik til min gru op for mig, at pigerne intet kendskab har til hverken Gud, Jesus eller kristendommen. For de bliver selvfølgelig nødt til at have en minimumskendskab til religion(er) for at kunne danne deres eget perspektiv og verdensforståelse.
I skolen er der ikke “religion” på skemaet, men derimod “kulturforståelse” og “samfundssind”. Det er i min optik også bedre, men jeg kunne alligevel have krøbet i et musehul, da Emma forfærdet pegede op på Jesus, der hang blødende på korset og udbrød:
Mor, hvem er det !?
Og efter, at jeg havde hvisket Jesus, Guds søn i hendes øre, råbte:
Ad! Hvem er Gud og Jesus?
Præsten var venlig og lod som om, han ikke havde hørt pigerne, da vi et par dage inden selve dåben fik en lille rundvisning i kirken og en kort fortælling om den 800 år gamle døbefond i den 700 år gamle kirke. Alligevel gav han os et skævt smil, da han efterfølgende bad os om at vælge mellem to børnebibler, med beskeden om, at der vidst nok var nogle gode godnathistorier at finde deri.
Nu lærer Anna og Emma om skabelsesberetningen, Noas Ark og Edens Have.
Der er ganske rigtig nogle gode historier at finde i Biblen, men de er altså ikke altid lige børnevenlige 🙂
