Det er underligt at være den, der pludselig bliver overrasket af andre, når jeg tre gange tidligere har været den, der var med til arrangere hele overraskelses-momentet for andre. Sidste weekend lykkedes det imidlertid mine veninder, at tage r…. på mig.
Helt paf og forundret stod jeg der i døråbningen uden at vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Surprise!
Daniel og jeg var inviteret hjem til et fælles vennepar til eftermiddagskaffe sidste fredag, som så mange gange før. Jeg synes godt nok, at det var lidt optimistisk, at Daniel sådan uforbeholdent havde taget imod invitationen fra sin kollega uden at involvere mig eller overveje, at hans forældre landende i Dubai om natten.
På den anden side blev Nanna og jeg ret hurtige enige om, at det er typisk mænd med dårlig koordinerings- og planlægningsevner, da vi søndag morgen sad på en café og nød morgenmad ved Dubai Marina Mall.
Det viste sig dog ret hurtigt, at der ikke var noget galt med Daniels koordineringsevner. Det opdagede jeg, da huset i the Lakes var fyldt med de skønneste kvinder, der stod klar med boblevand og lykkeønskninger.
Jeg har ikke mange ord, der kan beskrive, hvor meget det varmede, at se så mange af mine veninder samlet i et ultimativt power women team om et fælles projekt, der involverede det at give mig en helt fantastisk eftermiddag i det bedste selvskab, inden babygylp og bæ-bleer.
En eftermiddag med god mad (i de vildeste blå nuancer), fortællinger, gode råd og masser af grin.
Jeg ved ikke, hvordan det kunne komme så meget bag på mig, at disse skønne kvinder havde planlagt en havefest til ære for mig, men jeg er i den grad beæret over, at jeg har så mange veninder, der kunne finde tid til at give mig denne dag.
Jeg føler mig, som verdens mest privilegeret og heldigste menneske. Tak er kun et fattigt ord.
En særlig stor tak til min skønne veninde Steffie Neve, der nu op til flere gange har foreviget mig og min familie i studiet og ved særlige begivenheder.
Hun er min all star #1, når der skal tages billeder til familiealbumet.
