Emma har fejret sidste nursery-day med klassen med et lille show til ære for forældrene. Der er godt nok stadig et par dage tilbage af semesteret inden sommerferien, men der tyndes ud i eleverne, efterhånden som familierne forlader Dubai for at tage på rekreation i hjemlandet hen over den varme sommerperiode.
Emma glæder sig meget, til hun kan følges med Anna over på den store skole, når hun efter sommerferien begynder i FS1. Det er ikke kun stort for Emma, men også for mig. Det er et nyt kapitel, hvor vi i stedet for børnehavebørn nu har skolebørn. Det begynder lidt tidligere her, end det ellers ville i Danmark, men følelserne er de samme.
Det er ikke bare klassekammeraterne og læren ms. Eleanor, som Emma siger farvel til – det er et helt nursery, som har været en fast del af vores tilværelse de sidste 2,5 år. Det var her pigerne lærte at tale engelsk, så de kunne kommunikere med resten af omverdenen. Det var her de lærte arabiske og franske gloser. De lærte engelske børnerim og remser, som vi efterfølgende måtte hjem og finde på youtube. Og de har dannet nye venskaber på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.
Vi kommer til at savne tiden, vi havde i British Orchard Nursery, selvom jeg ikke kommer til at savne de mange forældredage og timer, som jeg har brugt i nursery på mors-dag, fars-dag, jordens-dag, familie-dag, messy-monkeys-dag, vinter-klippe-klister-dag, sports-dag osv. I et multikulturelt samfund er der mange begivenheder at fejre.
Den allersidste dag i nursery nærmer sig og det bliver hårdt for mig, selvom jeg ved, at Emma glæder sig til at dele skolegang med Anna. Og jeg ved, at bliver nemmere at aflevere pigerne det samme sted om morgenen, men mit hjerte krøller sammen ved tanken om, at jeg ikke længere har helt små børn.
Jeg er lykkelig for at begge piger er så nysgerrige og glade for skolen, men jeg vil alligevel give min højre arm for blot én enkelt dag med Anna 2,5 år og Emma 1 år.
Tiden gik alt for hurtigt.
