Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå.
I år blev julen atter fejret i solrige Dubai med strandture, pool-plask og sightseeing. Vi fik besøg af mormor og Bjarne, der tog chancen, da de rejste midt i en covid-pandemi, med risiko for at strande i Dubai, fordi situationen ikke er spor bedre end sidste jul. Mon der nogensinde bliver en covid-fri jul igen?
Det blev min første jul uden min kære lillebror Martin, som klogt valgte at blive hjemme i år. Det var alligevel underligt at danse rundt om juletræet, uden ham til at holde gang i sangen “Nu er det jul igen…”, der plejer at fortsætte i en uendelighed, indtil vi alle vælter omkuld af udmattelse… for trætte til at åbne gaverne. Til gengæld var Alona i år med, som ekstra gæst, fordi resten af hendes familie ikke var tilgængelige i år.
Hun morede sig over vores traditioner og delte gladeligt ud af sine egne familie-traditioner fra philippinerne, der primært indebærer masser af alkohol og selskabslege.
Især var hun glad for den danske risalamande og ledte ivrigt efter den hele mandel i desserten. En mandel, som Daniel snød sig til.
Som alle tidligere år, havde vi bestilt julemenuen fra La Farine Café & Bakery ved JW Marriott Marquis hotel og havde dermed nok kalkun til en mindre landsby. Juleaftensdag brugte vi ved Kite Beach, hvor vi spiste frokost og samlede skaller til mormors samling.
En lille uge blev gæsterne og vi udnyttede tiden så godt vi kunne med dagsture til Sharjah’s Blue Souq, hvor vi købte souvenirs og tingeltangel fra de mange spændende boder…
…. Vi gen-besøgte desuden UAE’s højeste bjerg Jebel Jais, hvor vi nød udsigten fra 1250 meters højde…
… Vi svingede en tur forbi Ras al Khor Wildlife Sanctuary for at se flamingoerne…
…og så var vi selvfølgelig også en tur forbi verdensudstillingen EXPO2020.
Det har været en travlt jul med familien, men jeg har nydt selskabet. Året render ud og vi vinker farvel til 2021, der ikke blev meget bedre end 2020.
I morgen tager vi på hotel og tilbringer årets sidste dag på børnenes præmisser.
Godt nytår
