Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.
Den mulighed har vi desværre ikke, så jeg nøjes med lange gå/løbe-ture og min medbragte stepbænk.
Jeg glædes derimod over vores gratis køkkenhave, som vi har fået stillet til rådighed. Jeg har været meget spændt på at følge udviklingen som begyndte med en håndfuld frø og to ivrige piger i november sidste år.
Anna og Emma har, uden den mindste koordinering, strøet frøene i alle retninger og jeg har været meget spændt på resultatet. Uden at vide, hvilke frø vi såede og hvorhenne, har det været en ren gætteleg. Vi har nysgerrigt fuldt havens udvikling og jeg har googlet mange billeder i håbet om at finde frem til grøntsagernes oprindelse. Lidt har det hjulpet og tid har det taget.
Normalt interesserer jeg mig slet ikke for hverken prydhaver eller de mere praktiske køkkenhaver, men fordi det blev tilbudt som en gratis glæde af Dubai Silicon Oasis Authority, så vurderede jeg, at det ville blive et fint lille projekt at dyrke sammen med pigerne. Umiddelbart virkede projektet nemt og overskueligt mens planterne voksede sig større. Til tider glemte jeg stedet, men mindede mig selv om, at jeg faktisk havde forpligtet mig til at komme forbi mindst én gang om ugen og derudover gøde haven med organisk gødning.
Det gik pludselig op for mig, at havearbejde faktisk kan være hård arbejde. Nogle dage efter mit sidste besøg, hvor planterne lå slatne på jorden og lignede resterne i vores køleskab var jeg tilbage igen. Heldigvis havde hele haven overlevet min manglende omsorg og voksede stædigt videre.
En enkelt gang måtte jeg dog pisse mit territorium af, da jeg lidt forbløffet opdagede, at noget havde opsat et lille hegn og sten omkring vores projekt.
Jeg medgiver, at det unægtelig ser pænere ud med det lille stakit, men som enhver anden principsag var jeg nødt til at fjerne det hele igen og erstatte det med de smukkeste muslingeskaller dekoreret af pigerne. Så fandt de alligevel anvendelse. Og jeg er sikker på, at det nok skal afholde folk fra i fremtiden at passe min have.
Og det virker! 🙂 I dag står haven helt og aldeles rodet med alle sine planter, der vokser hist og pist. Der er sikkert både ukrudt og udyr i grøntsagerne, men haven er ungernes mesterværk. Jeg ved stadig ikke præcist, hvad haven rummer af grøntsager og urter, men jeg bliver hele tiden klogere. Således har jeg nu høstet de første hvide radiser (Dem er der i øvrigt MANGE af). Jeg har desuden identificeret gulerødder, tomater og squash, der lige skal have et par måneder i jorden endnu inden de kan høstes. Indtil videre må jeg nøjes med radiser, rucola, koriander og spinat nok til resten af året.
Jeg har ingen anelse, hvad jeg skal stille op med min høst og jeg har nu opdaget, at findes grænser for, hvor mange ostemadder jeg kan spise.
Skal der iøvrigt sidde nogen derude med trang til radise, så er jeg den glade giver.
God dag
