Det var SÅ hårdt at skulle vinke farvel til Christine, da vi i begyndelsen af august måtte vinke farvel til Christine. Efter et helt års skolegang i Dubai, har Christine nu valgt at fortsætte eventyret på en international linje ved Ranum Efterskole.

Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det var SÅ hårdt at skulle vinke farvel til Christine, da vi i begyndelsen af august måtte vinke farvel til Christine. Efter et helt års skolegang i Dubai, har Christine nu valgt at fortsætte eventyret på en international linje ved Ranum Efterskole.
Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
Måske du er havnet på denne side ved et tilfælde i din søgen efter information omkring boligmarkedet i Dubai. Måske du besøger siden for 20. gang og nu til din store forbløffelse opdager, at der er kommet et nyt blogindlæg. Begge dele er en mulighed 🙂 Denne gang omhandler det hjemmet, vores hjem naturligvis.
Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.
Med alle officielle godkendte dokumenter, pas, visa og bankens checkhæfte i hånden søger vi passivt aggressivt efter en bolig i Dubai. Det kan godt være, at det er et luksusproblem at bo i hotellejlighed med rengøring hver dag, men jeg er blevet helt kuk-kuk af stedet. Rengøringspersonale, der myldrer ind af døren hver dag (mindre end 3 mand kan selvfølgelig ikke gøre det) samler en protesterende Emma op fra gulvet og kysser hende helt våd af savl, mens de med lokkende stemmer forsøger, at få grapperne i Anna, der klogt er løbet i skjul.