Jeg har ikke den store fidus til Halloween, men ungerne elsker det! Og jeg kan sagtens se hvorfor. Jeg havde den samme barnlige glæde ved fastelavn med udklædning, rasleture og tøndeslagning engang for længe siden. Den ene udklædningsfest er nu skiftet ud med en anden.
Adam var i torsdags inviteret til Halloween fest i nursery med udklædning og godteposer. Vi sendte ham afsted med lagen over hovedet og hvid maling i ansigtet, fordi skelet-pyjamas’en, som vi havde bestilt i sidste øjeblik, ikke nåede frem i tide. Han blev i stedet til en lille genert spøgelse, skræmt over alle de andre udklædte børn og voksne i det ellers trygge nursery.
I søndags fejrede pigerne ligeledes hallogreen på Arbor skole med hjemmelavede eller genbrugte kostumer i tråd med skolens filosofi om bæredygtighed. Nyt er yt. Der er nok til alle… eller noget i den stil.
Heldigvis lykkedes det os at finde et par kostumer i udklædningskassen, som kunne godkendes af pigerne til årets fest. Emmas kostume har, for 10 år siden, tilhørt Christine og må derfor kunne betegnes som genbrug. Annas kostume aner jeg ikke, hvor stammer fra, men det må være noget, som vi engang har arvet eller købt brugt på Facebook for flere år siden. Jeg har i hvertfald ingen erindring om nogen sinde at have købt det selv.
I år var jeg både for doven og nærig til at købe de dyre græskar, som børnene engangimellem har fået lov til at udhule og bruge som dekoration. Jeg vidste jo godt, hvem der i virkeligheden ville komme til at sidde med det svineri og pigerne har det med hurtigt at miste interessen for projektet.
I stedet havde jeg valg at købe et par spøgelses-kagehuse, som børnene selv kunne samle og dekorerer, inden de efterfølgende blev spist som desert.
Det var anerledes hyggeligt og relativt hurtigt overstået, fordi dejen ikke skulle formes eller bages. Der var næsten lidt julestemning over projektet og det var lige noget for mig.
Bortset fra udklædningen, så gør vi ikke et stort nummer ud af Halloween. Vi har lidt dekoration, som vi finder frem hvert år, for at byde “trick and treat’ers” velkomne, men meget af det trænger efterhånden til en opdatering eller udskiftning efter flere sæsoner i solen.
Ligesom sidste år var vi forbi The Lakes til Halloween trick and treat. Adam var desværre nødt til at blive hjemme sammen med Daniel, fordi han var let feberramt, men Alona kunne vi ikke efterlade. Hun elsker Halloween lige så meget som børnene og har altid en fest ud af rasleturene.
Så mens vi gik fra dør til dør i The Lakes, så delte Adam og Daniel slik ud til de hungrende børn i Al Furjan… og dem var der tilsynelande mange af.
På dage som disse er der bare ikke nok slik i verden. Det måtte både Sanne og Daniel konkludere om aftenen på oktobers sidste dag i The Lakes og Al Furjan.
