I aftes besøgte vi én af Dubai’s nye skjulte barer, The Flashback på Fairmont Hotel, til en fest i 1920’erne, hvor der var meget mere end mad på menuen. Der var levende musik, mordgåder at løse og den mest fantastiske energi i den ellers meget lille bar. Åh, en dejlig aften vi dog havde.
Det er efterhånden lang tid siden, jeg helt tilfældigt faldt over konceptet, som kun finder sted hver onsdag i en begrænset periode. I virkeligheden var det kun planen, at det skulle fortsætte oktober-måneden ud, men på grund af den store popularitet, har hotellet valgt at forlænge perioden.
Jeg havde oprindelig tænkt det ind som en oplagt mulighed for en datenight med Daniel, men jeg kunne mærke, at han var aldeles tøvende, da jeg foreslog ham det. Så jeg valgte at gå til min veninde Steffie, som blev lige så begejstret, som jeg selv. Derefter var det lidt nemmere at vride armen om på vores to, meget tilbageholdende, mænd, der begge erklærede, at de i hvertfald ikke ville klæde sig ud, som der ellers blev opfordret til.
Steffie og jeg gik derimod all in på the Great Gatsby stilen med frynser, hårbånd og fjerboa. Faktisk var de fleste gæster med på legen og mændene fortrød snart, at de ikke også kom udklædte. Det hele var så gennemført med kodeord, der skulle viskes ved valet parkeringen og vi måtte selv gå rundt på hotellet og lede efter den hemmelige bar, med beskeden om at kigge efter en bogbutik.
I første omgang gik vi lige forbi den hemmelige dør i vores søgen efter en butik, men på tilbagevejen til receptionen virkede det pludselig så åbenlyst, hvor vi skulle lede.
Selve baren var ikke så stor. Lille, mørk og intim vil jeg nok beskrive den. Men gennemført indrettet. Maden blev serveret løbende, mens der var fuld gas på underholdningen.
Konceptet var bygget op om en fortælling om 5 værtshusværter, der i de sidste 100 år, havde været fanget på baren indtil den dag, hvor nogen kunne løse mysteriet om, hvem der mon drabte deres chef. Et portræt af de 5 mistænkte hang på væggen, hvor de engangimellem bevægede sig en smule. Vi diskuterede motiver og teorier for mordet, med udgangspunkt i de spor, sladder og informationer, det lykkedes os at få støvet op fra værterne selv og fra selve gerningsstedet i et baglokale.
Vores teorier gik lidt i fløjten og blev kontinuerligt mere forvirrende for mig, efterhånden som mistanken flyttede sig fra person til person. Men det betød heldigvis ikke så meget. Vi morede os gevaldigt og der var fri bar.
Jeg har altid haft en særlig forkærlighed for kunst- & kulturlivet og før vi flyttede til Dubai for 6 år siden, gæstede Daniel og jeg Det Hem’lige Teater i Aalborg, som ofte bød på interaktive teaterforestillinger i stil med det, som vi oplevede i går.
Derudover holdt jeg af at komme i Jomfru Ane Teateret sammen med nogle veninder, for at opleve anderledes skæve og samfundsorienterede forestillinger, som eksempelvis “Suppe og kanoner”, der hver aften serverede en ny, hemmelig foredragsholder, der fortalte sin personlige mening om et emne fra den litterære kulturkanon, sammen med en suppe til publikum.
Jeg kan godt savne de samfundsmæssige, kritiske debatter i offentligheden. Der er flere områder i UAE, som jeg godt kunne tænke mig at sætte mere fokus på og tage en snak om, men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag.
Det sagt, så synes jeg alligevel, at denne oplevelse kunne rykke en lille smule på den opfattelse, som folk, der bor uden for UAE, måske kunne have om Dubai’s syn på kvinder, påklædning, alkohol og censoring. Samfundskritisk kan det næppe kaldes, men en form for frihed vil jeg nok mene, at det alligevel er.
Klokken 23.00 sluttede showet officielt, men det gjorde moreskaben og drinks’ene ikke. Der var døbt afterparty med dans, fællessang og photoshoot ude på badeværelset med de mange spejle.
Den sidste del stod vi helt selv for.
Arbejdsdagen i dag var lidt hård, men sikke en fest vi dog havde i går aftes.
