Byggeriet af verdens højeste pariserhjul blev påbegyndt i maj 2015 i Dubai og åbnede endelig op for gæster i sidste uge. Der har været perioder, hvor vi har tvivlet på, om det mon nogensinde ville blive færdigbygget og om projektet mon var helt opgivet.

Det var det heldigvis ikke, for vi var med Ain Dubai i lørdags på 3. dagen efter den officielle åbningsdag og det var stort.

Vi havde aftalt, at vi ville købe billetter, så snart Ain Dubai åbnede op for billetsalget, for vi har nogen gange lidt svært ved at tage os sammen til at gøre noget ved de mange planer, som vi har det med at ligge.

Heldigvis åbnede pariserhjulet dørene, mens Christine var i Dubai og vi skulle derfor nå en tur, inden hun rejste tilbage til Danmark søndag morgen.

Pariserhulet er 250 meter højt og kan skimtes hele vejen til Al Furjan, hvor vi har kunnet følge med i udviklingen af konstruktionsarbejdet. Første aften, hvor der kunne ses lys i hjulet, vidste vi, at det nu var et spørgsmål om kort tid, inden det ville åbne op for offentligheden.

Den mest skræmmende del ved hele oplevelsen, var at gå ombord på en af de 48 båse, mens den stadig var i bevægelse og mens gulvet langsomt rullede med. Jeg var bange for at miste balancen og falde ud over siden, men det gik heldigvis nemt og uden det store drama.

Selve turen rundt, fra start til slut, tog lidt over 40 minutter og vi havde derfor valgt at efterlade Adam hjemme ved Alona. Jeg var lidt bekymret for om hans (læs vores) tålmodighed kunne klare en runde, lukket inde i en lille bås, uden mulighed for at løbe omkring.

Nu hvor vi har prøvet turen, så tror jeg egentlig godt, at Adam kunne have fået noget ud af Ain Dubai. Udsigten var fantastisk og båsen var slet ikke så lille, som jeg havde forestillet mig. Der ville have været fint plads for ham til at bevæge sig rundt og folk sad kun stille på bænken i ca. 5 minutter, inden alle gik rundt og tog billeder af udsigten fra alle sider og vinkler.

Anna havde egentlig været lidt bekymret for turen, for hun var ikke helt tryg ved højden, men heldigvis havde de store båse og de mange mennesker en beroligede effekt på hende og hun endte med at nyde turen rundt.

Jeg er glad for at vi tog afsted og fik oplevelsen med. Jeg er også glad for, at vi gjorde det så tidligt som vi gjorde, mens det stadig var lidt spændende, men på mange måder, at det jo bare lidt mere af det samme.

Noget med højde og flot udsigt. Noget med at vise Dubai frem fra alle vinkler. Og noget med at overdrive.

En relativ dyr oplevelse for relativ kort tid i virkeligheden. Jeg elsker en god oplevelse og er også klar på at betale prisen for den, men jeg må indrømme, at jeg begyndte at kede mig en smule efter 20 minutter. Da vi nåede toppen, var jeg sådan set glad for, at vi var på vej ned igen.

Jeg ved ikke om det ville have været en anden eller bedre oplevelse, hvis vi havde hostet op med flere penge og valgt en privat kupé med egen bartænder og læderstole. Jeg tror det umiddelbart ikke.

Jeg er dog glad for, at det blev endnu en familieoplevelse sammen med børnene og jeg tror såmænd også, at det kunne blive en fin oplevelse sammen med gæster fra Danmark, når nu sæsonen snart begynder for den slags. Men det blev altså ikke en åbenbaring eller en overvældende Aha-oplevelse for mit vedkommende.

Det er et imponerende stort stykke arbejde og projektet har været en hovedpine for verdens dygtigste og mest erfarne ingeniører. Endnu et Dubai prestige projekt, hvor det bare skal være højere, bedre og meget mere af det hele.

Jeg ved ikke om vi kommer igen.

Jeg mener, det var da en flot udsigt, men jo altså ikke væsenlig anderledes end samme udsigt fra Burj Khalifa, Dubai Frame og diverse skyskrabere ved Marinaen.

Det var på godt jysk “godt nok, godt nok”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.