Det er godt nok ved at være et par dage siden, at det var Halloween og jeg er håbløst bagefter. Der sker så meget, så hurtigt og så overvældende langsomt. Jeg kan ikke følge med tiden og alligevel må det engang imellem gerne gå lidt hurtigere. Det hele afhænger af konteksten og fremtiden. Udendørs-dekorationerne er pakket sammen igen – det var den Halloween.
Julen er som bekendt børnenes fest og pigerne glæder sig da også helt vanvittigt til “santa-day”, men heldigvis er der så mange andre højtider, som de også kan se frem til som fastelavn, påske og halloween – for ikke at tale om fødselsdage og rejser (helst med fly og hotel!).
Lige som de forrige år blev der igen i år uddelt orange karton-flagermus til de huse på vejen, der var med på slikruten, så alle de andre nabo’er ikke blev generet af emsige børn på sukker-rus ude på trick & treat. Det er dæleme smart!
Vi havde besøg af et tidligere nabo-par, der savnede Halloween på vejen og dermed pænt inviterede sig selv på visit. Det hittede især hos børnene, der slet ikke kunne vente med at komme ud på ruten for at rage søde sager til sig.
Og mens kvinderne gik på rov, blev mændende tilbage i huset for at skræmme uvidende børn ved døren. Daniel gemmer sig bag den samme maske år efter år. Og det skræmmer selv mig!
I to timer fra kl 18.00 måtte børnene gå fra dør til dør, inden flagermusene ved husnumrene atter blev pillet ned, hvis ikke lageret af slik allerede blev tømt forinden. Så længe kunne vores unger dog ikke holde den kørende og allerede efter 30 min ville de tilbage til huset for at spise sig mætte i pizza og slik.
Det blev den sidste halloween i Dubai Silicon Oasis. På onsdag, om en uge, flytter vi til Al Furjan og begynder et nyt kapitel der. Det næste år bliver spændende, selvom jeg også er skræmt fra vid og sans. Jeg vil jo helst ikke flytte, men jeg er sikker på, at vi også bliver glade for Al Furjan.
Jeg glæder mig ihvertfald til at indrette vores nye hjem.
