Det burde måske i virkeligheden være en selvfølge, at det er mig (os), der bestemmer, hvordan vores have skal tage sig ud – hvilke planter der skal være, hvordan græsset ser ud, hvor stor terrassen skal være osv. Men jeg har måtte diskutere det med vores anlægsgartner op til flere gange og stampe hårdt i jorden.
Min have, mine regler!!!
Jeg savner vores gamle have i Silicon Oasis. Den var ikke så stor, men den var hyggelig og veletableret. Træerne var store, buskene fyldte og blomsterne duftede. Den var tilgroet og lidt vild.
Da vi flyttede til Al Furjan, blev jeg overvældet af den nye haves størrelse. Den er tre gange så stor, som den vi havde i Silicon Oasis, men ikke helt så hyggelig. Faktisk var der bare sand og lidt ukrudt at se.
Det tog os lang tid at finde en gartner, som vi turde betro vores nye have til. Det var ellers ikke svært at komme i kontakt med gartnere, der utrolig gerne ville have opgaven at anlægge den for os. De stod i kø foran døren og hver dag måtte vi høfligt afvise bejlerne. Visitkortene hobede sig op i køkkenvinduet, men vi kunne ikke rigtig beslutte os for, hvordan haven skulle formes. Denne gang ville vi gøre det rigtigt fra begyndelsen. En have, der er tre gange så stor som den forgående, er også tre gange så dyr at anlægge.
Udvalgte anlægsgartnere slæbte mig ivrigt rundt fra have til have i nabolaget, så jeg kunne se deres flotte arbejde – både græseoverskridende og imponerende.
Jeg indhentede tilbud og gik i dialog med de anlægsgartnere, der var mest lovende. Det skulle være billigt, men også godt. De to ting hænger naturligvis sammen og jeg betaler gerne lidt mere for bedre kvalitet. Desværre har gartnere det med at springe over, hvor gærdet er lavest. Og jeg måtte ofte ud og sikre mig, at det blev gjort korrekt.
Det er enormt ubehageligt, at skulle lege politibetjent og patruljere rundt i haven som en fængselsbetjent, men også den eneste løsning i dette tilfælde.
Min have, mine regler!
Vi valgte endnu engang at få lagt kunstgræs i haven. Det er ikke lige så lækkert som den ægte slags, men græs er både dyrt og omstændigt at vedligeholde. Fordelen ved kunstgræs er, at det holder sig pænere i længere tid. Jeg vidste præcis, hvilken slags jeg skulle have, men gartneren blev ved med at diskutere valget med mig. Han synes, at det skulle være med længere strå og i en mere klar grøn farve. Han forstod slet ikke, hvorfor jeg valgte den korte slags med små visne strå imellem, men jeg stod fast.
Min have, mine regler!
Mændende arbejde hårdt for at få haven færdig – og i sidste ende gjorde de et fint stykke arbejde, men prisen for haven blev ved med at ændre sig. Tingene kostede lige pludselig lidt mere og der blev tilføjet lidt her og der.
Terrassen blev også mindre end aftalt og jeg måtte tage fat i anlægsgartneren, der dovent forsøgte at overbevise mig om, at en lille terrasse var MEGET pænere i den store have. Og vi i øvrigt bare kunne købe nye havemøbler til den mindre terrasse. Øhh – nej tak!
Min have, mine regler!
Heldigvis har kunden jo som bekendt altid ret og jeg insisterede på, at der måtte flere fliser til terrassen, så der blev plads til vores udmærkede havebord, som nok er lidt slidt, men brugbar.
Vi betalte naturligvis for de ekstra fliser og alle var glade i et stykke tid. Næste udfordring opstod, da havens planter lige pludselig steg i pris. Kun 20 buske (læs grene) var inkluderet i haveprisen og det var kun nok til at dække den ene havemur. Flere planter ville koste 2000 dhs (knap 3500 dkr).
Halvmopset og fornærmet tog jeg min mor under armen og drog afsted til planteskolen.
Min have, mine regler!
Når det kommer til havearbejde og plantenavne, så slår min mor anlægsgartneren med flere hundrede metre. Og hun var guld værd, mens vi vandrede rundt blandt velduftende blomster, træer og buske.
For omkring 500 dhs (ca. 900 dkr) fyldte vi bilen med planter, som vi delvist kendte og delvist fandt eksotiske. Hjemme ventede gartneren ivrigt og plantede dem så hurtigt, at vi aldrig helt nåede at bestemme os for, hvor de skulle sættes i jorden. Det var en bittersød fornemmelse, da vi egentlig havde bestemt os for selv at plante det hele.
Min have, øhhh…
Det kostede naturligvis også ekstra, men vi sparede alligevel en del penge ved besværet og så bestemte jeg helt selv, hvilke planter, der fremadrettet skal pryde min have.
Jeg er glad for min nye have, som er helt simpel, men den slår ikke den gamle i Silicon Oasis. Til gengæld er der masser af plads for børnene at lege på og haven står i skygge stort set hele dagen. I Danmark ville det næppe være nogen fordel, men i Dubai har det sine fordele i sommerhalvåret.
Nu må vi bare vente på, at det hele vokser sig større og begynder at fylde. Naboerne er svært imponeret over haven og vores kære gartner har fået flere kunder i butikken.
Alligevel står alt hans grej fortsat i vores have og fylder! Indrømmet, noget af rodet er mit. Facadebogstaverne har jeg selv loppet, men resten må han gerne slæbe med sig igen. Nu har vi opbevaret det længe nok (2 måneder).
Om en uge holder vi havefest for alle vores venner og kollegaer (gamle og nye). Jeg glæder mig at at vise haven frem og det bliver en god fest, det er jeg sikker på.
Min have, mine regler!
