Vores (læs min) kat er ikke helt på toppen. Hun har lige været ved dyrelægen for at blive kastreret. I dag er hun en sølle kat og kun skyggen af sig selv. Jeg ved, at det er for det bedste, men jeg føler mig alligevel skyldig, hver gang hun hæst kalder for opmærksomhed eller vandrer direkte ind i døren, fordi en krave sidder i vejen.
For en månedstid siden kom Mis i løbetid for første gang og det var et rent mareridt. Fra hun stod op til hun gik i seng (og i løbet af natten), stod hun på trappen, mens hun kaldte meget dybt og meget meget højt. Hankattene hørte Mis og efterlod en hilsen uden for hoveddøren.
I 2 uger måtte vi holde os for ørene og acceptere Mis’ numse i øjenhøjde. Til gengæld var Mis utrolig børnevenlig i den periode og elskede når pigerne kælede for hende.
Nu bliver der ikke flere hedeture eller elskovskald midt om natten. I de næste 10 dage må vi være ekstra opmærksomme på den stakkels kat, der ikke rigtig kan nå sig selv. Men inden længe er såret helet og pelsen vil igen dække den nu bare plet på den ene side.
Selv Bagel passer lidt ekstra på den sårbare kat og hans sjette sans fornemmer, at Mis ikke er helt sig selv.
Mis Mis har også mistet en øretip. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg præcist sagde ja til, da dyrelægen spurgte, om hun skulle chippe øret, men gik ud fra, at det var en tatovering lige som den vores hund havde i barndomshjemmet. Men det var bogstaveligt talt en tip af øret. Det betyder, at hun vil blive sat tilbage på gaden, hvis hun skulle blive indfanget af “kattefangere”. Hun er mærket, som en kastreret kat. Hvilket jo egentligt er godt nok. Men altså, jeg kunne nu virkelig godt lide hendes øre med hårtotte i spidsen.
Nu ligner hun en kat, der har været i krig. Det hjælper ikke rigtigt på min dårlige samvittighed.
Om lidt er hun på toppen igen og så må Mis endelig komme udenfor. Hun skal ud og dufte til roserne – noget hun ikke har gjort i snart 3 måneder.
Vi glæder os alle til at få Mis tilbage igen.
