Det er søndag morgen, min fridag og derhjemme venter Sarah, mens jeg afleverer ungerne i nursery. Klokken er 09.10, da jeg atter er hjemme igen. Det er præcist 2 timer efter, at jeg bakkede ud af garagen med 2 piger på bagsædet. Det har været to meget produktive timer, hvor jeg har nået følgende:
- Aflevere pigerne i breakfast klub i British Orchard Nursery
- Bakke ud af P-pladsen i P-huset
- Snitte en bil på vej ud af P-huset – min egen bil brugt som redskab
- Kørt hele vejen til Al Rashidiya Police Station midt i Sharjah trafikken
- Modtaget min dom
- Kørt hele vejen tilbage til Cedre Villas Silicon Oasis
Jeg er en oplevelse, erfaring og trafikbøde rigere.
I bilen havde jeg heldigvis god tid til at tænke over mine handlinger. Jeg har aldrig været på en politistation før og jeg havde aldrig forestillet mig, at skulle gå den tunge gang om af trapperne – som den kriminelle, jeg i denne situation følte mig. Heldigvis var det forudrettede par vældige flinke – hvilket nok skyldes, at jeg påtog mig skylden og at ulykken var et mindre uheld.
Mere nervøs var jeg for politiets udtalelse og bødes størrelse. Vi måtte pænt vente i kø, da vi ikke var de eneste biler, der havde oplevet en “minor car accident” i morgentrafikken.
Men der var ingen piskeslag eller fængselsstraf. Der var ikke engang en løftet pegefinger eller formanende ord om kvinder i trafikken. Det var blot en rød seddel, der stadfæstede, at jeg bar skylden for uheldet og at parret i den vinrøde Volkswagen gik fri. Således får jeg bøden og mærket i min kørselsdagbog. Daniel fik tilsendt rapporten og jeg er sikker på, at han blev meget glad for den SMS, der sekunderne efter tikkede ind på mobiltelefonen. Heldigvis for mig, var han på arbejde.
Heldigvis har jeg en meget sød, rar og forstående mand. Der elsker mig uanset, hvor mange bøder jeg kommer hjem med til samlingen.