Det er efterhånden svært at finde de små glæder i hverdagen. Bevares, vi hygger os med hule-bygning, bagning og film-aftener. Der er masser af familietid og fladen-ud-på-sofaen, når det altså ikke er skoletid, men vi savner vennerne, café-livet og biografturene. Der sker ikke så meget i hverdagen, tiden løber bare ud i sandet.
Hverdagens højdepunkt har de sidste par uger været is-bilen, der sniger sig lydløst rundt i nabolaget. Normalt vil musikken strømme ud af højtalerne, så børnene kan lokke forældrene med ud til en is, men her i Ramadanen må vi anvende life-streaming på whatsapp for at følge is-bilens gøren og laden.
Så gik tiden med det!
Vi springer også spændt op af stolen, hver gang det ringer på døren. Hvem mon det kan være? Er det bilvaskeren, der kommer forbi eller er det DHL med den pakke, som vi bestilte for 2 måneder siden med levering fra Kina?
Spændingen vil ingen ende tage!
Ellers holder vi godt øje med tomat-planten, som vi slet ikke kan huske, at vi plantede i vinters og som nu har fået fine røde tomater.
Og ærteplanten, der overhovedet ikke ligner en ærteplante. Gad vide, hvad det bliver til?
Dagens store optur var at opdage, at gartneren har plantet nye planter i vores tomme bede. En lille overraskelse.
Suk. Livet er for kort til Corona og lock down.
