Det er den samme gamle sang om tiden, der går alt for hurtigt, som jeg spiller igen. Det er endnu engang min undskyldning for manglende opdatering på bloggen og det er endnu engang sandheden. Dan Turèll skrev engang en hyldest til hverdagen i et af hans bedste digte.
Jeg holder også af hverdagen, men allermest holder jeg af weekenden og ferierne. Det er her vi kan dyrke familielivet og det er her vi kan opleve Dubai’s mange muligheder. Temperaturen sniger sig i sommerperioden op i mod 50 grader og den høje luftfugtighed får nemt temperaturen til at føles endnu højere. Det er som at gå rundt i en sauna, hvis man skulle forvilde sig uden for døren. Det gør vi nu meget sjældent og selv Bagel holder sig indendørs, hvor airconditionen sørger for et behagelig, nærmest køligt klima. Fortovet er alligevel for varmt for de fire små poter.
Det er derfor meget almindelig, at os blege europæere drager nordpå for at blive nedkølet i de varmeste måneder. Selv vendte vi tilbage fra Danmark midt i juli efter 3 dejlige uger sammen med familien. Ungerne fik skabt nye minder, samme steder som Daniel og jeg skabte vores barndomsminder. Især var jeg meget begejstret for at kunne fremvise Jesperhus Blomsterpark, der siden mit sidste besøg har vokset sig langt mere moderne og meget mere børnevenligt.
Tilbage i Dubai er det hurtigt blevet hverdag igen. Daniel og jeg er tilbage på arbejdet, mens ungerne sendes afsted i Summer Camp i deres eget kendte nursery. En uge senere holder jeg endnu engang sommerferie i 2 uger, mens Rafn & Søn holder ferielukket. Sammen med pigerne tager vi skiftevis afsted til Festival City og Motor City, hvor vi enten tager os en dukkert i de nedkølede børnepools eller leger i indendørs legeland. Heldigvis er der andre mødre med børn, der trænger til aktivering og heldigvis er jeg i rigtig godt selskab.
I weekenden tager vi afsted på katte café. Lyder det mystisk?
I Danmark vil konceptet sikkert være udfordret af fødevarestyrelsen, men her i Dubai ser alt ud til at være muligt. På gaderne er der rigeligt med herreløse hunde og katte, der af den ene eller anden årsag mangler et hjem. Heldigvis er der også mange frivillige sjæle, der går langt for at hjælpe de dyr, der under sommermånederne især mangler ekstra omsorg og pleje. På katte Caféen kan man møde nogle af de katte, der har været heldig at finde en tryg base. Vi kommer forbi en lørdag formiddag og bestiller lidt drikkevarer samt kulørte macaroons. Derefter lukker vi os selv ind i caféen, hvor de første katte løber os i møde. Herefter rammes vi af en stram lugt, der unægtelig kommer som resultat af 20 indekatte på samme sted. Overalt ligger der kattehår og nogle af disse sidder stadig fast på dyrene, der ligger henslængt i sofaer, på stole, gulvet og i katte-huse hængende under loftet. De går på bordene og stryger sig op af vores ben. Flere af dem sover, mens andre er klar på leg.
Emma hviner af begejstring og har svært ved at forholde sig i ro. Anna er mere påpasselig og skal samle mod for at klappe kattene nænsomt på ryggen. Begge piger er glade og veltilpasse. Daniel og jeg føler os som gode forældre, der giver pigerne en på opleveren. Konceptet er genialt om end kaffen og kagerne ikke hitter synderligt.
Men vi kommer igen – selvfølgelig gør vi det 🙂
Nu er jeg tilbage på arbejde og tiden snegler sig pludselig afsted. Jeg undres over denne kontrast til tiden, der i weekenden har det med at forsvinde alt for hurtigt. Jeg glæder mig allerede til næste weekend.
Og mens hverdagen igen er begyndt at forme sig, så har vi fået fornemt besøg. Storsøster Christine er atter tilbage i Dubai og denne gang er det ikke på ferie-visit. Nu har vi fået teenager i huset og hun rejser først om et år. Vi har brugt den sidste uge på at indrette hendes nye værelse og det er blevet rigtig fint. Snart skal hun starte i skole og så begynder hendes eventyr for alvor. Det er spændende, men i den grad skræmmende. Vi glæder os alle til første skoledag.
Sommeren og ferien er ved at nærme sig sin slutning. Nu vender temperaturen snart og så kan vi atter se frem til kølige aftener. Alona er stadig på Filippinerne, men om et par dage vender hun hjem til os – som en gift kvinde. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til, at hun atter er hjemme igen. Jeg savner hendes gode selvskab og sans for orden.
Præcis som Anna er jeg nu begyndt at tælle fingrer… Et luksusliv giver luksusproblemer.
