Nytårsdag vågnede vi op til endnu en fantastisk solskinsmorgen i Sri Lanka og med turens hårdeste rejsedag forud. Vi vidste, at dagen ville blive en fysisk og mental udfordring for pigerne. Derfor måtte vi også ændre lidt i planerne undervejs af hensyn til børnene, der tilsidst ikke orkede mere. Men hold nu k…, hvor var Anna og Emma bare seje.

Vi havde overnattet to gange på det samme hotel, men nu var tiden inde til at pakke kufferten. Resten af vores rejse skulle vi overnatte på et nyt hotel hver nat, mens vi rejse rundt i Sri Lanka fra sted til sted. Jeg var lidt nervøs for pigerne reaktion på de mange hotelskift, men de glædede sig hver morgen til at se det næste sted. Vores faste holdepunkt blev derfor vores minivan, der hurtigt blev indrettet til et lille hjem med faste pladser.

Første stop på turen nytårsmorgen blev Sigiriya Rock Fortress. Vi tog meget tidligt afsted, da vores guide havde advaret os om stedets popularitet blandt turisterne. Vi er kommet til Sri Lanka midt i højsæsonen, hvor turisterne kommer for at holde jul/nytår, mens buddhisterne har forlænget ferie på grund af fuldmåne og derfor tager på pilgrimsrejser i landet.

På toppen af den næsten 200 meter høje sten byggede kong Kiasyapa et gigantisk palads for mere end 1500 år siden. Siderne langs klippen er dekoreret med freskoer, der i dag er bevaret, som små kunstværke, der kan nydes på vej op til ruinerne af det gamle fort. Billederne har desværre taget skade af de mange turister, der har brudt forbuddet mod at bruge blitz på kameraet, så i dag er det ikke længere muligt at tage fotos af freskoerne.

Der var mere end 1200 trin op til toppen. Vejen derop var både smalle og stejle, men pigerne var overraskende friske og marcherede op i et højt tempo, så de overhalede flere turister på vejen.

Jeg var meget imponeret over deres vilje til at fortsætte hele vejen til toppen på egne ben. Og vi blev også stoppet flere gange undervejs af turister, der ville rose pigerne.

Anna og jeg nåede først op på toppen, hvor det tyndede ud i mængden af turister, der havde opgivet kampen mod trapperne. Herfra kunne vi nyde udsigten over junglen og samtidig se lidt nærmere på det fantastiske bygningsværk, som engang udgjorde et palads for et kongedømme.

 

Og efter et velfortjent hvil gik turen atter nedad mod bilen og vores chauffør, der holdt bilen nedkølet til os.

Men inden vi nåede helt ned til bunden af den gigantiske sten, som udgjorde fæstningen, mødte vi en slangetæmmer, der sad med sin kobra i en kurv. For en lille skilling fik han slangen til at danse til “musikken” fra sin fløjte.

Vores guide mente, at det var godt at støtte manden, da de fleste srilankanere i landet lever af turisme (landets største indkomst kommer fra srilankanere, der udrejser til andre lande for at tjene penge – eksempelvis i Dubai).

Vi var alle godt trætte efter turen, men der var meget mere på rejseprogrammet. Turen fortsatte mod byen Kandy, hvor vi blandt andet skulle se Temple of the Tooth, der bevogter et relikvie fra Buddha him self.

På vejen skulle vi dog først forbi en batikfabrik.

Og derefter en gigantiske krydderurtehave, der producerede urter til både madlavning, medicin og kosmetik.

Det var spændende at se på og høre om, fordi både batikfremstilling og krydderurterne er så stor en del af Sri Lankas kultur og historie. Det er en kunsthåndværk, der er ved at uddø, fordi den nye generation ikke gider at arbejde med det. Og det er en gammel tradition med urtemedicin, som langsomt erstattes med en mere moderne tilgang til medicinindustrien. Og de ældre ryster bare opgivende på hovedet – det er en skam.

Først på aftenen nåede vi frem til byen Kandy, hvor vi måtte takke pænt nej til et traditionelt danseshow, fordi pigerne var blevet for trætte og mutte. Det var dog meget vigtigt for vores guide mr. J, at vi kom forbi Temple of Tooth. Som Buddhist er dette et helt særligt sted, fordi en lille tand fra Buddha er blevet bevaret i ca. 2500 år efter hans død. Rejsende buddhister fra hele verdenen kommer til Kandy for at se stedet, hvor tanden i dag bevogtes.

Og selvom skrinet, hvori tanden er opbevaret, kun kan ses i 2×10 minutter hver dag til morgen og til aften, så skulle vi selvfølgelig et smut forbi stedet, hvor vi må kæmpe os igennem tilbedende, der spærrede det meste af pladsen for at ligge ofringer i form af blomster og små måltider til Buddha.

Jeg kunne se på mr. J, at dette er et helt særligt sted. Han fortalte ivrigt om ritualerne og festivalen, der hvert år finder sted. Flere pyntede elefanter kommer ind i templet for at hente skrinet (en replika) og derefter viser helligdommen frem til folket i byen. Hver dag hele året rundt er der ritualer, der har overlevet årtusinde med ofringer og trommedans.

Jeg er SÅ glad for, at vi har en guide med på hele turen, der kan fortælle os om traditionerne og kulturen. En mand, der besvarer alle vores spørgsmål med et kæmpe smil. En mand, der underholder børnene mens vi tager billeder. En mand, der lytter på vores ønsker til ændringerne i programmet, men samtidig insistere på, at vi får det vigtigste med fra Sri Lanka.

Vi var meget meget trætte, da vi endelig satte foden inden for hotellet i Kandy. Det var nytårsaften, men vi orkede ikke rigtigt at fejre den. Vi havde så mange indtryk, der skulle fordøjes og to piger, der bare gerne ville se Ipad på værelset.

Nytår er så meget mere end festfyrværkeri. For os er nytår et spørgsmål om reflektion. At afslutte året på en god måde og påbegynde det nye med åbent sind. Jeg synes, at vores nytår var helt perfekt.

Vi manglede kun Christine, der lige nu er i Danmark sammen med resten af sin familie.

Godt nytår fra Sri Lanka.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.