Efter morgenmaden på tredjedagen gik turen længere nordpå, hvor vi endnu engang skulle ud at se lidt nærmere på Sri Lankas historie og kunsthåndværk.

I Polonnaruwa findes ruinerne fra landets 2. ældste by og den gamle hovedstad kan dateres tilbage til 1070 EVT. Vi gik rundt blandt ruinerne mens vores uvurdelige guide mr. J fortalte om historierne bag kongerne, der skiftes til at reagere i området og brænde bygningerne ned efter hinanden. Det var lidt trist at se på de gamle ruiner uden at kunne se det hele billede.

Men smukt, det var det!

Og blandt de gamle ruiner af royale paladser og pavilloner ligger templer og stupa’er, der skulle respekteres på lige fod med de moderne. Så vi måtte gå rundt med bare fødder og tildækkede skuldre/knæ, mens vi bevægede os rundt blandt de hellige Buddha’er, som Emma holder så meget af. Hun er blevet ret vild med ham Buddha, men mr. J sælger ham også ret godt!

Da vi havde fået nok af gamle ruiner i kongens have – faktisk var det nok mest børnene, der fik nok af tussegamle bygninger, blev det tid til frokost. Det var på tide, at vi fik prøvet noget traditionelt srilankansk mad mente vores guide og han tog os derfor med hen på en lokal restaurant, hvor vi blev spicet up.

 

Maden har indtil videre været vores største udfordring i forhold til børnene. De er ikke så vilde med den krydrede mad og de mange ris. Det er helt sikkert noget af det, som vi må arbejde lidt på, når vi kommer tilbage til Dubai. Indtil videre klarer vi os igennem måltiderne med ekstra kiks i taskerne.

Meget kan heldigvis reddes med ost og god service fra tjenerne.

Efter frokosten kørte vi forbi et snedkerværksted, hvor vi fik mulighed for at se, hvordan de lokale håndværkere skærer træfigurer i forskellige træsorter.

Vi imponeres let af manden, der viser, hvordan farverne til figurerne blandes fra naturlige ressourcer. De holder hele livet sagde manden troværdigt.

Og så får vi selvfølgelig lov til at gå rundt i showroomet, der skriger fra himlen, at det kun er til for turister.

Special price for you my friend. We ship to Dubai 😉

Og prisen er til forhandling fandt vi hurtigt ud af. Således fik jeg købt en maske med en rabat på 5000 Rupee mod en “donation” på 1000 Rupee til den flinke mand.

Vi skal lige vende os til det med penge under bordet. Vi er ikke rigtig vandt til det, men heldigvis er det ret billigt at rejse rundt i Sri Lanka, så vi skal nok få det lært.

De første 3 dage er gået helt forrygende og har været en sand fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.